UFO – Første udkald

 

Den 24. november fylder jeg halvtreds. Forfatterskabet går dermed også ind i sit fjerde tiår.

Jeg debuterede i 1971. I halvfjerdserne kom Adam Hart-tetralogien og de første science-fiction-romaner.

Firserne domineredes af faglitteraturen, først en serie populære lærebøger i programmering, derefter tobindsværket om Okkultisme og Magi og en (for)historie. I halvfemserne kom tetralogien bestående af 2000, VERDEN, DØDEN og UFO. I det første årti af det ny årtusind står foreløbig et projekt på programmet, som næppe kan siges at være mindre ærgerrigt, og som jeg helst vil holde under hatten lidt endnu.

Ikke overraskende vil jeg anbefale enhver, hvor meget af mit forfatterskab man ellers har stiftet bekendtskab med, at læse halvfemsertetralogien fra ende til anden, idet man starter med SKRÆKKENS ABC som en slags prolog og arbejder sig kronologisk igennem de fire bind. Det er således et dansk skønlitterært værk på over 3.000 sider, hvilket i sig selv gør det noget specielt.

Også stilistisk er det fuldstændig enestående, hvilket selvfølgelig ikke på nogen måde står i modstrid med en bedømmelse gående ud på, at det er aldeles rædselsfuldt. Målet var fra begyndelsen lige så klart som det var karakteristisk megalomant for forfatteren: At give mit bud på det enogtyvende århundredes romanform.

Hvert bind har sin egen emnekreds. 2000 beskæftiger sig med Livet i videste forstand.

VERDENs emne er historien. Med DØDEN har jeg villet give et (for forfatteren ukarakteristisk) øjebliksbillede af min egen tid spejlet på en hypotetisk fremtid.

Tidsskriftet Faklen kan ses som et eksperiment afledt af arbejdet på denne bog. (De udkom samtidig, og bogen blev lanceret i bladet, hvilket gav anledning til en pudsig snarere end pinlig episode, da en læserstorm efter en perfid anmeldelse af DØDEN i Politiken viste sig at være identisk med Faklens kolofon – vi var knap så taktiske in those days.)

Endelig omhandler UFO mit yndlingsemne: Religionen. Jeg kunne naturligvis have valgt en hvilken som helst mytologi fra totemisme til Mithraisme (som spiller en vis rolle i DØDEN).

Når jeg valgte ufologien, har det flere årsager. For det første er det aktuelt. Måske kender folk Jesus bedre, end de kender Fox Mulder, men de finder ham næppe helt så interessant.

Faraoner har en tilbøjelighed til at give folk astma. Ufologien er derimod ægte mytologisk i betydningen fascinerende historier, som har med virkelighedens grund at gøre og vinder en vis tiltro.

Ufologien har ikke blot erstattet kristendommen som et bud på meningen med tilværelsen, henholdsvis beskyttende og truende ujordiske væsner, og så videre. Den indgår i hele vores moderne opfattelse af mennesket og samfundet.

Når man ser bort fra det uundgåelige brødnid, er der ingen forskel på ufologer, konspirationsteoretikere (fakkelbærere), Gaia-tilbedere og New Age-fanatikere. Flyvende tallerkener, Kennedy-mordet og hullet i ozon-laget hænger sammen som Fader, Søn og Helligånd.

Vi bliver åbenbart styret, men af hvem? Kommunalpolitikerne forekommer trods alt ikke helt dæmoniske nok, så vi er nødt til at indføje CIA, som er temmelig esoterisk in the first place, i det mindste i den populære variant.

Dette er temaer med en vældig dynamik, for vi er altid blevet styret af guder og konger, diktatorer og politikere. We're part of a plan, vi ikke har lagt.

Af en eller anden grund er det lettere at tro på ritualmord og masoniske håndtryk end den daglige hjernevask i TV-Avisen, men facit er det samme. Hvem laver verden, hvem laver os?

Selv for den mest tungnemme er det gået op, at virkeligheden er kunstigt fremstillet. At vandrehistorierne om serbernes grusomheder kommer taktisk efter, at NATO har bombet et hospital.

Everybody reads it, nobody believes it. It's the world we live in, og den er meget lidt solid.

Så hvorfor ikke ufoer? Hvorfor ikke evigt liv?

Hvorfor ikke klone mammutter eller bygge byer på Mars? Det er her, UFO tager sit udgangspunkt.

Hovedpersonen er psykoanalytiker, indbegrebet af samfundsstøtten i det Neutzsky-Wulffske univers. Ikke blot er han eksponent for mekanisk fornuft, hans arbejde er noget med mennesker – mere borgerlig kan man ikke blive.

Og som for alle Neutzsky-Wulff-helte begynder hans verden at gå op i limningen. Til sin overraskelse hører han, at han har kolleger, der helt har specialiseret sig i folk, der (tror, de) er blevet bortført af flyvende tallerkener, og han kaster sig med glubende professionel nysgerrighed over dette nye felt.

Og som andre amatørinvestigatorer befinder han sig hurtigt i en surreel verden af vidner, hackere, forskere, agenter og Men in Black, der kører i S-tog bevæbnet med hattenåle inficeret med nervegifte. Ingen og alle vil ud med Sandheden, den virkelige historie om, hvad »de« vil med os.

Og så krænger virkeligheden. Pludselig er vi ikke længere i den virkelig-virkelige verden, men i et kontrolleret miljø, hvor alt, hvad der sker med os, er stimuli indrettet på at afprøve vore reaktioner.

Vi ender i eksotiske tandlægestole, hvis vi ikke bliver dresseret af gummiklædte amazoner fra Venus. Nålen går dybt, den ender i angst og sex (anmeldere og diakonisser get off here).

Hjernevask? Eller de oprindelige programmører, der benytter en dertil indrettet bagindgang?

Kvien vender øjne i slagtefolden, og vi ser i knivens spejl, at det er os. Er religionen sandheden om menneskets mere eller mindre smigrende kosmiske oprindelse og dets virkelige herrer eller blot disses praktiske konditionering af os?

Hvem er Gud? Er vi kæledyr eller noget mere skræmmende?

UFO giver (selvfølgelig) svaret. Oh by the way – dette er også hjernevask, en teaser, som skal sikre, at de i forvejen uhelbredelige køber bogen.

Der kommer flere. ORTHON SAYS: WE HAVE DECIDED TO DESTROY THE WORLD. IF YOU WANT TO SURVIVE, BUY THIS BOOK, BUY THIS BOOK, BUUUYYY THIIIS BOOOK …