Rune Apostatus

 

Ak, apostatens liv er ikke let. Og nu kommer UFO …

Rune Engelbreth Larsen er ikke dum. Det er det, der er problemet.

Hvis han var dum, kunne han måske bilde sig selv det ind, han foregiver at bilde sig selv ind, eller i det mindste bilde sig selv ind, at han bilder andre det ind, han foregiver at bilde sig selv ind, at han bilder dem ind. Men ak! Rune er ikke dum.

Ellers kunne han måske forestille sig, at han fra den ene dag til den anden var blevet en ny Neutzsky-Wulff, eller i det mindste, at transitionen fra ydmyg eftersnakker til selvstændigt tænkende væsen blot var et spørgsmål om at tage en beslutning. Han ville kunne overbevise sig selv om, at den vision, som var Faklen, var et transferabelt fideikommis, at navnet og papiret var nok, at en yderligere infusion af ideer eller input fra den person, hvis koncept det var fra kolofon til bagside, ikke var nødige.

At det stejle fald i IK ikke ville resultere i en tilsvarende degeneration fra kulturtidsskrift til skoleblad. Men Rune er ikke dum – ikke så dum.

Måske ville han endda kunne undlade at rødme under sine okkulte foredrag om »the powers that be«, dæmoner og »dem ovenpå«, for slet ikke at tale om den spiritistiske teori om »ånden«, der har »forladt« Neutzsky-Wulff for at tage bolig i hans egen Hausfrau. Måske ville han ikke have anet, at denne kosmiske begivenhed ikke ville føre til, at Neutzsky-Wulff blev analfabet, og fru Larsen geni.

At der ville komme en bog til, og en bog til, hverken værre eller bedre end dem, han så længe havde forsvaret så ganske ukritisk imod en uforstående kritikerstand. And what then?

Hvad når den næste litterære mursten kom, mens Uta strikkede sokker? Hvad når bibeloversættelsen gik på røven i mangel på en sponsor, og Erwin fortsatte for sig selv, som sædvanlig uden større problemer med at finde villig tryksværte?

Hvad når myren første gang gik over broen uden elefanten og undrede sig over, at det ikke gungrede helt så meget mere? Alt dette ville ikke have bekymret Rune, hvis han bare havde været en lille smule dummere.

Ja, hvad når UFO kommer? Gift dig eller gift dig ikke, du vil dog fortryde det!

Hvis han ikke anmelder den, vil man nok undre sig højligen, eftersom han har anmeldt hver eneste skid, den store mand ellers har slået. Men hvis han anmelder den, hvordan skal han så anmelde den?

Negativt? efter at han har rost alle de andre til skyerne? Han ville blive komplet til grin – især efter at han allerede har udnævnt den til Neutzsky-Wulffs bedste.

Men hvis han anmelder den positivt, kan han jo ikke fastholde, at forfatterskabet er afsluttet, fordi forfatteren er blevet åndssvag. Eller skal han finde det sted i bogen, hvor den »begynder at blive dårlig«?

Men Rune kan allerede høre lattersalverne. For Rune er ikke dum.

Og dog. Måske tænker han i sine optimistiske stunder, at en dag vil alt dette være overstået, he will have lived it down. Elefanten har glemt – godt nok vil han have mistet sit image som yndlingsdisciplen, men han vil i det mindste holde op med at figurere som pauseklovn og afskrækkende eksempel, en latter-day Nicolas Barbano.

Så vil det ikke længere gøre så ondt at tænke på, at han i et hysterisk anfald, fordi far en aften ikke havde tid til at læse godnathistorie, forpligtede sig til for resten af sit liv konsekvent at lyve om det menneske, han tilbad, ja, at tilsvine ham mere nedrigt end nogen, han hidtil havde hadet for netop dette. Ja, tænker han måske, my life is not over!

Men han er ikke dum.