Dementi

 

Som tidligere nævnt er jeg gentagne gange blevet opfordret til at standse min »hetz« mod Faklen, sidst af Niels Gissel, hvis argumenter forekommer mig at være de hidtil mest overbevisende. Han mener, at mange på bladet er berettiget nervøse for, at disse udslag af min humoristiske sans på længere sigt skal skade det.

Han påpeger også, at det er forkert af mig at skære alle »fakkelbærere« over en kam. Ud over Runes tungetalende klike skulle der således være adskillige fornuftige mennesker, som hverken ved eller ønsker at vide noget om, hvad der foregik i inderkredsen, men blot er interesserede i, at bladet skal fortsætte.

Da mine små hip naturligvis i bund og grund skyldes min irritation over den i sig selv temmelig parodiske historie, Rune har udspredt i Pressen - privat i en lidt mere esoterisk udgave - skulle der i princippet ikke være noget i vejen for, at jeg fremover kunne holde min kæft, hvis den blot blev dementeret, ganske uden knæfald og dikkedarer. Jeg kunne tænke mig noget i retning af:

»Mens Erwin Neutzsky-Wulff var på Faklen, anså vi det for klogest ikke at annoncere, at han rent faktisk styrede bladet. Da han forlod os, mente jeg stadig, at dette var den klogeste politik.

Erwin derimod ønskede meget forståeligt at blive krediteret for det arbejde, han havde udført, og som han nu anså for afsluttet. Dette førte til det noksombekendte skænderi i pressen.

Jeg mener nu efter moden overvejelse, at Faklen mere end noget andet behøver ro til at arbejde, og at det derfor er i bladets interesse, at vi gør Erwin den af ham forlangte indrømmelse. Jeg vil gerne understrege, at det aldrig var min hensigt at desavouere Neutzsky-Wulff på nogen måde.

Erwin var Faklen. Derimod har jeg stadig tillid til, at bladet kan fortsætte under min ledelse, i overensstemmelse med den inspiration, som foranledigede bruddet med min tidligere læremester.

Der er fremkommet mange beskyldninger fra begge sider, hvad jeg skal være den første til at beklage. Jeg vil derfor nøjes med at konstatere, at Neutzsky-Wulffs fremstilling af sagen i det store og hele er korrekt, og opfordre til, at man lader det blive ved det og i stedet koncentrerer sig om de opgaver, der ligger foran os. Erwin har erklæret sig enig i dette.«

Underskrevet af Rune og Faklen og udsendt som pressemeddelelse og offentliggjort i bladet ville jeg finde noget sådant fuldt tilfredsstillende. Jeg tror, i det mindste de, der kender lidt mere til sagen, vil finde denne berigtigelse uhyre smigrende for Rune & Co.