Eventyret om troldmanden og hans elskede

 

Engang fattede en troldmand en plan, hvortil han behøvede hjælp fra nogle af sine disciple. Han sendte da deres hustruer en ånd, for at de skulle opflamme deres mænd til opgaven.

Men da ånderne gik ind til kvinderne, optændtes de af lidenskab, og de elskede ånderne højere, end de elskede deres egne mænd. Dette bekymrede vel mændene, men de tænkte som så, at de også ville kunne drage fordel af, at deres hustruer således var gudernes yndlinge.

Hvad de imidlertid ikke vidste, var, at troldmanden elskede en af kvinderne, og at dette var den egentlige årsag til, at han havde sat sin plan i værk. Når han således sendte ånderne ud til kvinderne, tillod han ingen ånd at nærme sig den udkårne, men kom selv til hende i dens sted.

Først da han var sikker på hendes kærlighed, røbede han sig. Da var der nogle af kvinderne, der tænkte: Sikkert vil også min ånd vige for troldmanden, og han vil tage dens plads!

Og da de så, at han kun havde øjne for sin elskede, blev de vrede og sagde til deres mænd: Troldmanden har forført os, og nu har han forladt os! Så blev ånderne bedrøvede og forlod dem, og deres had blev endnu større.

Men troldmanden og hans elskede levede lykkeligt til deres dages ende. Ånden tjener ingen, men den elsker dem, der tjener den.