Tillykke med de halvtreds til forfatteren fra ham selv

 

Jeg skrev engang et elskovsbrev
på mange tusind sider,
og om de mange ord, jeg skrev,
vil stå til sene tider
eller af tiden viskes ud,
til hende var de alle,
og ingen, ingen anden gud
kan til profet mig kalde.

Omsider fandt den hendes strand
af mange tusind havne,
dog skilte os endnu et spand
på mange tusind favne.
Jeg byggede et skib af ord,
det største nogen sinde,
i det gik jeg så straks om bord
og sejlede til hende.

Og var hver enkelt bølgetop,
som rejste sig af havet
i trods, en blodig barnekrop,
halvdød og halvt begravet,
var den til Helena et trin,
nedtrådte jeg den gerne.
Det ved I vel: i solens skin
forsvinder hver en stjerne.

Min rejse er til ende: Alt
tilendebragt og nået,
og hende, hvem min rejse gjaldt,
har jeg omsider fået,
og om jeg for min møje fik,
alt hvad jeg kunne mane,
med hende blot eet øjeblik,
var en triumf min bane.