Børnerim

 

Jeg er min herres missekat,
min pels er silkeblød,
og derfor ved jeg sikkert, at
han synes, jeg er sød.

Engang var jeg forældreløs
og herreløs og trist
og gik og sultede og frøs
- så fandt han mig til sidst.

Nu ligger jeg på pudevår
og sulter aldrig mer,
og jeg er aldrig ude, når
det regner eller sner.

Engang imellem hvæser jeg
og viser, jeg er vild,
min herre ved, at det er leg,
og giver mig en sild.

Jeg læste her forleden nat
det mest katastrofale pjat
- jeg tror, det var en kat på vejen,
der troede, den var sin egen!

Nej, alting har man mis-forstået,
indtil man den præ-mis har nået,
at hver en missekat må lære
sin herres missekat at være.