Et in Arcadia ego

 

Der gives følelser, som det er muligt at leve et helt liv uden at opleve. En sådan følelse er Lykke.

Jeg har aldrig været egentlig ulykkelig. A Man with a Plan seldom is, hvis det vel at mærke er hans egen. Derfor er jeg også blevet forskånet for såvel den sviende sorg som den tomme fortvivlelse, der får os til at hade den, der smiler til os - for ler han ikke i virkeligheden ad os og vores ulykke?

Den almindelige utilfredshed er naturligvis den dominerende følelse hos det meste af befolkningen, eventuelt kortvarigt allevieret af et håb om lønforhøjelse og den nyerhvervelse, den muliggør. I virkeligheden ligger denne følelse selvfølgelig ikke fortvivlelsen så forfærdelig fjern, det fangne dyr i buret Hverdag, uden lidenskab eller tilfredsstillelse, men så fuld af pinsler som nogen inkvisitors kalender.

De rædselsfulde børn - som børn altid er rædselsfulde i deres igleagtige klæben ved det liv, som alligevel vil være lukket for dem - den udmattede ægtefælle, udmattet ind til marv og hjerte, tømt for det sidste begær og den sidste ømme følelse. Livet som halvtreds år - hvis broder Død er nådig - på en grå kasernes eksercerplads.

Bedre Ensomheden, som kan findes hvor som helst, med en smule øvelse. Men Lykken, en følelse, der er så påtrængende som den dybe sorg og fysiske smerte, flaksende i brystkassen og overarmene, en frydefuld ve, der søger lettelse i tårer så ofte som sorgen, og vel at mærke ikke som et solskinsgib en forårsdag, men dyb og ustandselig som et pulsårebrud - den er kun yderst sjældent dødelige forundt.

Den kom til mig nærmest som en overraskelse - at jeg kunne føle sådan, at der var en sådan følelse - sammen med den vilde forelskelse. Og dog vidste jeg, at dette var lige præcis, hvad jeg burde føle, at det var den Mandlige følelse, ganske i strid med Oscar Wildes dictum om børn og kvinder som de eneste lykkelige - at det var »min løn for den møje, jeg havde gjort mig under solen«, og det forekommer mig temmelig usandsynligt, at der skulle være nogen anden slags.

At have nået sine mål og - og det er hele sagen - betragte sin yndige unge hustru, målet for alle ens drømme og begær - at møde hendes blik og vide, at hun elsker en med den samme hjælpeløse, smertefulde kærlighed ... Den lykke alene er umistelig. På sit dødsleje kan han sige, at han har levet.