Helena 194-206

 

 

194
Hun lyder, men hun sanser ikke mere,
før dyreburet atter lukker sig.
Var der en enkelt køber eller flere?
Hun ved, hun græd, men ikke, om hun skreg.

195
Tulipa smiler: »Herren kan jo vælge
at leje slaven ud til et bordel,
men har besluttet, Han vil ikke sælge
sin slave, men beholde hende selv.«

196
»Hvor Han er grusom! Holde mig i live,
blot for at have mig at lege med.
Å herregud, jeg ved, mit liv vil blive
et Helvede på dette onde sted!«

197
»Og udenfor? Hvor ingen kvinde vover
at elske uden forbehold sin mand
- hvor ved hun, at han holder, hvad han lover,
og ikke svigter hende, falsk som vand?

198
For Os sig alting til det bedste vender,
når blot i lydighed vi holder ud.
Tryg er du, for du er jo i Hans hænder,
og stoler på din Herre som på Gud!«

199
»Ak, aldrig bliver jeg en sådan kvinde,
at også det for mig kan blive sandt
- nej aldrig kan jeg lade Herren binde
mit hjerte, som Han mine hænder bandt.«

200
»Jaså. Kan du standhaftigt pisken trodse
og sige frejdigt til din Herre nej?
Du ved, at det er helt umuligt. Også
du, søde Helena, vil bøje dig!

201
Forbander du din gode Herre, du, som
at elske havde uden Ham forsømt?
Er dette Helvede, og er Han grusom,
som tvinger dig til alt, hvad du har drømt?«

202
»Nej, du har ret. Men sig, hvad skal jeg tænke,
hver gang jeg bliver rasende på Ham,
når Han mig holder som et dyr i lænke
og ikke sparer mig for nogen skam?«

203
»'Alt kan Han gøre!' Sådan skal du sige,
kysse Hans stærke hånd i ydmyghed,
og finde i Hans Magt dit Himmerige,
og ene i din Kærlighed din Fred!

204
Du lære må, min ven, som vi har måttet,
som har en grusom Herre hver især:
Som slave skal du vandre til skafottet
med fryd, hvis det din Herres Vilje er!

205
Da kan fra Nåden ingen tid du falde,
og aldrig kan du Lykken sætte til.
Hans er du, som du elsker over alle,
og lykken er præcis, hvad end Han vil.«

206
Da smiler Helena. Thi alle stemmer
undtagen Een er nu til tavshed bragt,
med begge hænder om de svære tremmer
hun sover trygt som under englevagt.