Helena 223-244

 

 

223
I Borgen er det nat - dog høres stemmer,
thi elskovslegen kender intet ur.
Det er den skønne Helena bag tremmer
og hendes Herre foran hendes bur.

224
Den unge kvinde næppe kan begribe,
at verden nu er hende evig fjern,
hun misser mod en kølig månestribe
og ser sit lyserøde kød i jern.

225
Thi borte er hver stjerne, som hun kendte,
hun stirrer mod sin Herres ansigts sol
og drømmer kun om end en gang at vente
med blottet skød i skørtet ved Hans stol.

226
Dybe er furerne, som piske satte
i ryg og lår, og i det ømme bryst,
og trådt i støvet ligger nu de skatte,
grusomme ransmænd røvede med lyst.

227
Hans hænder følger ømt de tykke streger
med rødt aftegnet på den hvide hud.
I medynk halvt og halvt i brunst Han leger
med hende som med mennesket en gud.

228
»Nådige Herre, ynk mig ikke! Grusom
var den behandling, som din slave fik.
Dog er den hensynsløse piskning nu som
en sælsom glæde for min tankes blik.

229
Og skønt det virker temmelig utroligt,
så led jeg i en skøn og yndig døs!«
»Det sker til tider,« svarer Herren roligt,
»vi får en liderlig og stædig tøs.

230
'Å giv mig pisk!' hun hviner med en finger,
hvor slavers fingre ikke hører til.
Hun nyder glæden, slaveriet bringer
- forresten gør hun, ganske som hun vil.

231
Kun for sin egen nydelse hun brænder
og er ej mere Herren til behag:
Med kyskhedsbæltet låst om sine lænder
hun skurer gulvet under piskeslag.

232
En sådan tøs får forbud mod orgasme,
skønt Herren stadig bruger hendes kød,
og mærker Han den allermindste spasme,
så pisker Han det frække slaveskød!«

233
Da synker slavepigen ned og græder
(thi Herrens ord var skarpe som en kniv)
og spørger hulkende: »Slet ingen glæder
må en slavinde have i sit liv?«

234
Da smiler Herren kærligt ømt og trøster,
imens Han ved den fangne knæler ned:
»Skønt alle kvinder har de samme lyster,
så er der stadig tre slags kærlighed!

235
Den første er en kedelig affære
- i disse forhold søge vil enhver
sin egen lyst. Man kunne gerne være
i hver sin seng, for kun sig selv man ser.

236
Helt anderledes kærlig er den anden,
en bittersød og yndig elskovsleg,
hvor kvinden hed og åndeløs til manden
- med visse forbehold - hengiver sig.

237
Når manden rasler med de søde lænker,
hun ved, at hun skal tages, slet og ret!
Det glæder hun sig til, idet hun tænker,
at vejen til orgasmen bliver let.

238
Men slaveri er ingen leg. En pige
i lænker og i bur er blot en ting,
som hendes ejermand kan bruge lige
til, hvad Han vil, i kæde og i ring.

239
Hun skurer gulv, fordi et gulv skal skures,
og hun får pisk, fordi hun gør det skidt,
og hvis hun i sin nøgenhed belures
af lystne mænd, betyder det kun lidt.

240
Og mærker hun på balderne Hans hænder,
og at i hendes skød Han trænger ind,
hun venter, mens Han tømmer sine lænder,
med bøjet hoved, stille, døv og blind.

241
Da brister pigelarven, og en Kvinde
som lyn af torden pragtfuld springer ud.
Da skal i evig kærlighed hun skinne
til glæde, lyst og lykke for sin gud!

242
'Jeg er en Slave! og for intet gælder
min nydelse, min smerte og min fred,
min lykke!' Og af dette mørke vælder
en glæde, ingenting kan lignes ved!

243
Og DEN orgasme vil Han ej forbyde
sin tøs i hendes skød og hendes bryst.
Den lærer hende: Altid først at lyde,
og ene tænke på sin Herres lyst!

244
Og er den flade Jord af Gud forbandet,
da er til Paradis de nået frem:
Da er hun HANS, og ønsker intet andet.
Da er de EET, thi intet skiller dem!«