Helena 386-400

 

 

386
Der var en kvinde, smuk som ingen anden,
som mænd og guder nogen sinde så,
det skorted heller ikke på forstanden,
hun havde mod og handlekraft som få.

387
Hun fik hvert mandigt hjerte til at briste,
som hun bestandigt nægtede sit ja,
thi hun var fri som fuglen! Ingen vidste:
En lænke ventede på Helena.

388
I blanke skørter og med bare bryster
i silkestrømper og med nøgent skød
i deres magt hun stiller deres lyster
frit svævende imellem liv og død.

389
En fange er hun vist af sine lænker,
af sorte tremmer i det trange bur,
men også af hver tanke, som hun tænker,
og af sin dybe, mystiske natur.

390
Eet er for Slaven det, at lystne fingre
på hendes ynder stiller deres lyst,
et ganske andet er de vilde, skingre
og lystne råb i hendes eget bryst.

391
Da vågner kærligheden og forbinder,
hvad før var adskilt i en evighed.
Da søger heltene mod deres kvinder,
og guden stiger til sin verden ned.

392
Nu stiger solen roligt over borgen,
Tulipa låser hurtigt buret op.
Helena vågner med et svagt »God morgen!«
og strækker lydelig sin stive krop.

393
I badet vågner hendes andre sanser,
sin hjerne vækker hun med hårets kam,
hun tørrer sig og trækker i sit panser
- umageligt for hende, fryd for Ham.

394
Den blanke strømpe er en kølig handske,
og støvlesnuden klemmer med sit næb.
Den glatte sorte kjole tager ganske
den unge piges ånde med sit greb.

395
De fine, bløde, tynde trusser rækker
slet ikke til at dække skødet med,
men silken gør den hvide bagdel lækker.
De er der for at blive trukket ned.

396
Tit pisker grusomt Han den stramme trusse
- helt fysisk føler hun hans lystne blik -
Han mærker bag den hendes våde
indtil hun ydmygt tigger om Hans

397
Forklædet passer til en servitrice,
det uldne fløjlshalsbånd til en hund,
hun ved, hun tie må, når Han skal spise,
for ej at blive slået på sin mund.

398
Og siden slavetøsen er i lære
og ikke ganske til at stole på,
en tid de tunge fodjern må hun bære:
Den løber ikke væk, som knapt kan gå!

399
Til gabestokken hun forsigtigt skæver
og piskene, som altid er lagt frem
til Herrerne, som af en slave kræver
at hun er artig og behager Dem.

400
Fantaster over livets lov har grundet
- en slavetøs har ikke brug for sligt.
Hun har sin mening og sin lykke fundet,
hvor stedse pligt er lyst, og lyst er pligt!