Helena 410-418

 

 

410
Således fandt da Helena sin skæbne
- den slavetøs, som stedse er i jern,
kan ene med tålmodighed sig væbne,
thi hjælpeløs hun er og uden værn.

411
Og brød end hendes Herre alle tøjler
og lænker, som han binder hende med,
gav hun Ham sikkert nok igen hans nøgler.
Thi mer end lænker binder Kærlighed!

412
Dog er der også, må du vide, kvinder,
som dør den søde død for egen hånd
- moderne piger, som slet intet binder,
som selv opsøger deres stramme bånd.

413
For dem er slaveriet vilde drømme,
et sødt berusende narkotikum:
det hårde bidsel og den stramme tømme,
den låste lænke og det mørke rum.

414
Alt, hvad de drømmer om i denne verden,
er at få lov at lyde kønt og fromt,
og deres frie meningsløse færden
er som en smerte og et ekko tomt.

415
De drømmer om en tvang, som ikke lader
et øjeblik af livet ubesat.
Hvert ligegyldigt, plagsomt valg de hader,
til deres egen vilje overladt.

416
Kun eet begærer de: I skøgeklæder
at være slavetøs, at intet skridt
på egen hånd tillader deres kæder,
den nådeløse pisk og mandens ridt.

417
Og intet trøste kan den arme kvinde,
ingen fornuft og ingen harmløs leg,
i graven er hun, til en god veninde
fortæller hende, at der er en vej:

418
»Det har jeg hørt, at hvis en kvinde vælger,
at aldrig mere hun vil være fri,
så findes der et sted, hvor piger sælger
sig bindende til evigt slaveri ...«