Helena 419-426

 

 

419
Hun smiler for sig selv. At fangeborgen
er virkelig, det kan hun næppe tro.
Dog møder pigen op den næste morgen
i forkontoret til et vist bureau.

420
En venlig kvinde beder hende sidde
og hjælper hende siden lidt på vej:
»Du kommer sikkert for at få at vide,
hvad vi kan gøre for at hjælpe dig!

421
Først bliver du om alting informeret,
og hvis du skulle træffe dette valg,
så bliver du til slavetøs dresseret,
og siden arrangerer vi dit salg.

422
Har først du valgt, så kan du ej fortryde,
så er dit liv på sæt og vis forbi,
fra da af må du ganske enkelt lyde
- du bliver aldrig nogen sinde fri.

423
Derpå du til din ejer overbringes,
i bur og lænker holder han dit kød,
til, hvad din Herre vil, med pisk du tvinges,
og slave du forbliver til din død.«

424
Og mens den unge pige endnu drømmer,
et ark papir hun bliver overrakt
- den sorte skrift for hendes øjne svømmer,
og kun hun aner ordet SALGSKONTRAKT.

425
»Slavedressuren er at anbefale,
men kræver måneder på vores gods
og koster mere, end du kan betale.
I stedet sælger du dig selv til os.

426
Tænk over det!« »Ja. Tak. Det vil jeg gøre.«
Og pigen rejser sig fra stolen brat.
Hun tænker: »Lader nogen sig forføre
af dette, må hun være psykopat!«