Helena 501-507

 

 

501
At være legetøj, at være ejet,
at blive fastspændt på en hård madras,
og sidenhen, når Ejeren har leget
med legetøjet, blive lagt på plads!

502
At plukkes uden modstand som en lilje,
at tages så respektløst som en tøs,
at glemme, hvad det er at have vilje,
at være som en genstand viljeløs!

503
At vænne sig til tremmer og til kæder,
at skulle tigge om et krus med vand,
at gå i silkestrømper, lak og læder,
blot for at give glæde til en Mand!

504
Og - værst af alt - at acceptere dette
som en naturlig tilstand, at i ring
og kæde daglig gå, og aldrig sætte
et spørgsmålstegn ved blot den mindste ting!

505
Hvad er det for et liv, en slave lever?
Hvad er det for en sød og grusom død?
Hvad er det for en kærlighed, det kræver
at finde en så grusom skæbne sød?

506
Dybt lurer denne drift i hver en kvinde
- een gang erkendt den viger ej igen -
dog bliver den i fangenskab derinde,
hvis ikke Manden kan forløse den.

507
Men ønsker hun af alt i verden bare
at være Hans, at være i Hans magt,
da kan hun roligt hele verden svare
med et »Jeg elsker Ham!« Og alt er sagt.