Helena 538-556

 

 

538
En dag beslutter Ishtar at aflægge
Ereshkigal, sin søster, en visit
- det er forståeligt, det smerter begge
gudinder, at det ikke sker så tit.

539
Først har hun lidt problemer med en portner,
som ikke giver op så ganske let
- hun overfuser ham, indtil det sortner
for øjnene af manden, slet og ret.

540
»Hvis ikke du vil gøre, som jeg siger,
skal snart du få at se min store magt.
Jeg hersker over alle verdens riger,
thi Kærligheden er mig underlagt!

541
Ej mere herren elske skal slavinden,
sin lænke skal hun sprænge fuld af had
- så hård og gold som sten da bliver kvinden,
og jord og himmel grusomt skilles ad.

542
Ej mere tyren skal bespringe koen,
og fåret ikke mere give lam,
ej mere kornet tærskes skal i loen,
når ikke mer Hun tærskes sødt af Ham.

543
Hver by forlader jeg med mine skøger
- thi uden glædespiger er kun sorg -
forbandet bliver du, hvis du forsøger
at spærre porten til min søsters borg!«

544
»Ej vil jeg hindre dig!« den anden svarer,
forskrækket over al den megen støj.
»Dog vil du tilstå mig, at jeg forvarer
i garderoben fruens overtøj?«

545
Da ler den skønne højt, thi hendes panser,
hun ved, er hendes skønne nøgenhed,
som alle sten og alle pile standser
- thi Krigen vige må for Elskovs Fred.

546
»Hvad skyldes æren?« smiler hendes søster
- misundeligt hun ser til Ishtar hen,
til hendes brede hofter, runde bryster,
som helt bedåret har så mange mænd.

547
»Af godhed jeg betræder disse steder ...«
»Ha, løgnerske, jeg kender dig for godt!
Du er en røverske og en forræder,
som kommer til mig for at stjæle blot.

548
Nej, sikkert er du træt af milde vinde,
- dagen er lang, du længes efter nat -
i underverdenen du tror at finde
og sikre dig min visdoms skjulte skat!«

549
»Jeg tænkte på at blive et par dage
- men hvis du absolut skal yppe kiv,
så tror jeg, jeg vil trække mig tilbage.
Jeg finder nok et andet tidsfordriv.«

550
»Nejnej, du misforstår, min søde pige,
når du nu engang kommet er så vidt:
Velkommen er du i mit mørke rige.
Jeg må forlange, at du bliver lidt!

551
En kammerpige mangler jeg forresten
- du ved jo, kære, hjælp er svær at få.
Således lover jeg dig, du som gæsten
hos din værtinde dine mål vil nå!

552
Som slave vil du døden daglig smage,
ydmygelse vil blive dagligt brød
- og aldrig, aldrig vender du tilbage,
thi ingen kan udfri dig af din nød!

553
Arret af pisken, lænket dine fødder,
til helveds esser skal du sanke kul
- her finder du, jeg lover, dine rødder,
forvaret i din søsters fangehul!

554
Din herskerindes luner skal du føje
og pines, til du tigger om din død,
alt skal du tåle, alting skal du døje,
indtil du har forstået, du er Kød.

555
Du er en slave nu, du slipper ikke:
Din herre skal du passe op i skørt,
i lænker lagt, af manden skal du drikke,
indtil et hav af sæd du har lagt tørt ...«

556
Og førend Ishtar har haft tid at svare,
hun gribes brat og føres lænket bort
- som haren gik hun i den skjulte snare
og er nu fanget i en kælder sort.