Helena 575-582

 

 

575
Skal man de kristne tro, er hele verden
en helt umitigeret jammerdal,
og målet for vor meningsløse færden
det store kolde bord i himlens sal.

576
Så ser jeg på min Helena og tænker,
at uden hende, som mig guder gav,
den lykke, som alene hun mig skænker,
da var min hele verden blot en grav.

577
I blege folk, som lurer snu på frelsen,
som tusker jeres livsensblod for ord,
som øder livet for at øge helsen,
hvad har I vel at gøre på min jord?

578
I træmænd, I, som jager efter vinden
for med et indbildt onde at få bugt,
se dog, at livet er et træ, og kvinden
er træets eneste og søde frugt.

579
Ej vover I den søde frugt at plukke,
men venter til den falder, grå og mør
- men måske har I ingen tørst at slukke,
og foretrækker så pokalen tør.

580
Hvorledes dog gouterer man en kvindes
værdi, hvis blot hun er en fjern bekendt?
Nej jagtes skal hun, fanges ind og vindes
og ejes, om hun Mandens lyst har tændt!

581
Erobres vil en kvinde, hun vil vælges
- og ikke som en skolekammerat -
lænkes og på et slavemarked sælges.
Og Alt skal Han betale for sin skat.

582
Et vanvid skal hun være for Hans øje,
og livet skal Han vove for et kys
- da først er Manden værdig til at bøje
den bløde nakke på en slavetøs!