Helena 583-590

 

 

583
Alting skal Manden give, alting tvinges
hans kvinde til at give Ham igen,
til Ham skal hun ej komme frit, men bringes,
og aldrig mere se på andre mænd.

584
Alt skal hun være for sin rige Ejer,
ved hendes skønhed skal Han græde blod,
og ild fortære hjertet, når hun nejer
og knæler tam og kærlig ved Hans fod.

585
Vild er den sande kvinde! tamhed skæmmer,
hvis kvinden af fornuften er gjort tam.
Nej ingenting den sande kvinde tæmmer
- indtil hun bliver tæmmet sødt af Ham.

586
Hvad glæde er ved halsjern der og kæde,
hvis ikke der i dyrets blik er ild?
Deri består for Ham den sande glæde,
at gøre hende tam, som før var vild.

587
Græde og rase skal hun i sin lænke,
kæmpe og uden held forsvare sig,
thi ellers må jo hendes Herre tænke,
hun tager blot det hele for en leg.

588
Af pisken skal de bløde balder værke,
og hendes lemmer vrides om af bånd.
Da skal hun langt om længe sødmen mærke
ved tam at kysse sin Betvingers hånd!

589
Ak søde elskov med dit store hjerte
verden begær, besæt, betving, behersk
- thi uden kærlighedens søde smerte
er verden flad og doven, fad og fersk!

590
Nej du er livets indhold og dets smykke,
og rosen dufter ved dit søde navn.
Men du min Helena, mit Liv, min Lykke,
læg Dig, Min Hele Verden, i min favn!