Helena 632-647

 

 

632
Der var en kvinde, smuk som ingen anden,
som mænd og guder nogen sinde så,
det skorted heller ikke på forstanden,
hun havde mod og handlekraft som få.

633
Hun fik hvert mandigt hjerte til at briste,
som hun bestandigt nægtede sit ja,
thi hun var fri som fuglen! Ingen vidste:
En lænke ventede på Helena.

634
I blanke skørter og med bare bryster
i silkestrømper og med nøgent skød
i deres magt hun stiller deres lyster
frit svævende imellem liv og død.

635
Så blev da Helena en lydig slave,
en paragon af lydighed og dyd,
og hendes rov blev hendes største gave,
og hendes smerte hendes største fryd.

636
Helena lider. Slaven skånes ikke,
ydmygelser og pisk hun tåle må,
sit malurtsbæger hun til bunds må drikke,
blottet og bundet for sin Herre stå.

637
I blege folk, som lurer snu på frelsen,
som tusker jeres livsensblod for ord,
som øder livet for at øge helsen,
hvad har I vel at gøre på min jord?

638
Kun sådanne kan fred og lykke finde,
som elskovs søde, hårde sti har valgt.
Den mand, hvis hele verden er en kvinde.
Den kvinde, for hvem kærlighed er alt.

639
Snart, kære læser, er min sang til ende
- det blev et langt og snørklet elskovsbrev -
den skrevet er om Hende og til Hende,
som her i verden til min verden blev.

640
Måske kan andre også drage nytte
og finde glæde ved de enkle rim,
som ikke er for vrede til at lytte,
som i sig bærer elskovs spæde kim.

641
Og I, som trods min kunst forbliver stive,
hvem ingen sød udløsning er forundt,
husk, alt den prædiker, er det: At Give
- om også mere, end I finder sundt.

642
Du unge mand, som læser dette - inden
du styrer mod et jomfrubur dit fjed -
glem ej, min ven, at det at tæmme kvinden
som intet andet kræver ydmyghed.

643
Du unge pige, som på elskov bier,
og læser lidt forsigtigt denne bog,
som gemmer dig med dine fantasier,
og frygter, du er ikke rigtig klog!

644
Og du, som Manden savnet har så længe,
som bristefærdig er af kærlighed,
og kigger på en hoben store drenge,
som ikke frister til at knæle ned!

645
Skønt du at gå i kloster overvejer,
måske en dag du finder Ham endda,
som Helena sin Elskede, sin Ejer,
og Erwin sine drømmes Helena.

646
Da skal du læse mine vers og lære
af dem alt, hvad en slave lære skal,
for Ham, hun elsker, kærligt alt at være,
og gøre dette til sit ene kald.

647
Lad Helena i et og alt dig føre
- for Ham du bliver da en Helena.
Elsk Ham! thi det er alt, hvad du kan gøre.
Vær lydig! Intet mere kræves da.