Helena 656-666

 

 

656
Nu vil vor digter lade pennen hvile,
og det er enden så på den kommers!
Han håber, at han fik dig til at smile
- og gerne græde lidt - med sine vers.

657
Og har mit digt for dig til glæde været,
da skal du vide: Hvert et ord er sandt!
Og blev du blot forarget og besværet?
Tænk på det som en drøm, der hurtigt svandt.

658
Men føler du dig af hin drøm bedraget,
så må du tænke på, min kære ven,
jeg ingen penge for mit digt har taget,
så ingen penge kan du få igen!

659
Det bjerg, hvor lykkelige guder bygger,
har, Menneske, du skimtet fra din stol.
Min Helena du anet har som skygger
- som digtet skyggen er af hendes sol.

660
Til enden af min digt du nu er nået
og som min gæst har nydt en årgangsvin,
thi digtet har for ingenting du fået,
men, kære læser: Helena er min!

661
Hvem er på hele jordens kreds så yndig
som Helena, så fuld af hver en dyd,
så æggende, så villig og så kyndig
udi den kunst at give manden fryd?

662
Blød er den hvide hud som havets bølger,
og jordens visdom fast i blikket lagt,
med hårets tætte skov, som næppe dølger
de runde brysters høje med sin pragt.

663
Som hoppens blanke flanker i dens sele
er lemmerne i deres faste bånd
- og alle disse smykker i et hele,
der ydmygt slavebinder mandens ånd!

664
På kinden ses en enkelt tåre trille,
på tvende høje anes piskens spor,
imellem dem udspringer livets kilde
i hulen, hvor al verdens glæde bor.

665
Hvor er der glæde, elskov og forening,
hvor er der værd og stolthed, ry og navn,
hvor er der liv og skæbne, mål og mening
på noget andet sted end i Din favn?

666
Lydigt du knæler ned for mine fødder,
Min Slave - kongers konge er jeg da.
Da ene er jeg til. Thi Verdens rødder,
dens stamme og dens frugt er HELENA.