Bathos 16

 

Hvis vejret holder, skulle der være en god chance for at få lov til at blive inden døre og læse BATHOS. Derfor har vi også stoppet dette nummer med informativt, underholdende og rent ud uanstændigt stof. Der er to lange artikler om transcendensens neurologi og baggrunden for Chretien de Troyes' LE CHEVALIER DE LA CHARRETTE. Derudover er der svar på læsernes spørgsmål om Shebhirath Hakkelim og Succubat.

Anmeldelsessektionen går fra perverse klassikere som METROPOLIS og WHITE ZOMBIE til klassiske perversiteter som SEDDOK, L'EREDE DI SATANA. Vi har ligeledes premiere på et nyt fast indslag, UGENS BILLEDER (ikke af Frederik og Mary) ligesom ingen, der virkelig ønsker at være internationalt orienteret, kommer uden om THE BALLAD OF SABAN BIN MOHAMMAD, ETC. Så når familien ser den sidste nye film med Sofie Gråbøl (som vi håber snart at få at se i en splatter-film) og du har læst afsnittet om gyserfilm i DET OVERNATURLIGE fem gange, har du BATHOS, din trofaste følgesvend i Fortabelsen …

BATHOS 16 udkommer onsdag den 30. juni, koster - naturligvis stadig - 50 kroner og kan købes (hvis nogen stadig skulle være i tvivl) i

FANTASK, København

og

THURS ANTIKVARIAT, Århus

Du kan også få det direkte fra "forlaget" ved at gøre (ikke mindre end) to ting:

1. Bestil bladet hos Helena (helena@enw.dk)

OG

2. Indsæt 62,50 (yes my boys, de 12,50 er til Fætter Post) på Helenas konto:

4710 3120196510

Hele forsendelsesafdelingen (Helena) har været en uge i Indien, men ellers er hun LEGENDARISK hurtig!

God sommerferie (som nu skulle være til at komme igennem)

Erwin & Helena