Hvorfor du ikke kan undvære Bathos nummer 17 (det udvidede sommernummer)

 

Med nummer 17 kan BATHOS på sin måde (igen) siges at være gået ind i en ny fase. DET OVERNATURLIGE er udkommet, og skønt næppe nogen er kommet værket forsvarligt igennem blot første gang, betyder dette trods alt, at der er temmelig meget, som bladet ikke behøver at beskæftige sig med, hvorfor det stort set kan koncentrere sig om to opgaver – dels at gøre tekstbogsstoffet mere fordøjeligt, dels at komme ud i de hjørner, som DET OVERNATURLIGE var nødt til at cutte. I nummer sytten gennemgås blandt andet Nonnos’ DIONYSIACA, som introduceres i DET OVERNATURLIGE, side 392-7. Det er en af de rigeste tekster, når det gælder den gnostiske udtydning af mytologien, og således nok et besøg værd.

Temmelig mirakuløst har den undgået kristendommens ikonoklasme, måske fordi man, som mange stadig gør den dag i dag, blot har anset den for en roman, det vil sige en romersk stiløvelse. For os repræsenterer den imidlertid en værdifuld tilføjelse til det mytologiske sprog, som – underligt eller ej – altså er det, der tales i den verden, hvor vi agter os hen.

På anmeldelsessiden beskæftiger bladet sig i nogen grad med de ofte undervurderede eller helt oversete film fra mindre producenter, der fulgte i kølvandet på Universals horror cycle. Somme tider havde man mulighed for at involvere en af dennes paragoner, Boris Karloff eller Bela Lugosi (eller Dwight Frye).

I andre tilfælde var man nødt til at lade sig nøje med en Lionel Atwill eller George Zucco. Tit var resultatet pauvert, men også af og til (som THE VAMPIRE BAT) i det mindste på højde med forlæggene.

Hertil kommer et nyt og mere informativt rating-system, der gør det muligt at konstatere, om filmens kvaliteter ligger i production values, ufrivillig komik eller seksuel innuendo, en længere brevkasseartikel for dem, der stadig har fundamentale erkendelsesteoretiske anfægtelser, en anvisning i brugen af BATHOS sammen med DET OVERNATURLIGE, uanstændige billeder samt masser af underholdning for intellektuelle giganter, der er i stand til at værdsætte en genforening af stjernerne fra PLAN 9 FROM OUTER SPACE, Tor Johnson og Conrad Brooks (if only Vampira had been in it too!) cambodjanske zombier og kinesiske detektiver, djævledyrkere og skeletbrude, skumle butlere og mænd i abekostumer, vampiristiske blobs og varulve i overalls, samt de uundværlige anxiety-challenged Afro-Americans (scared niggers). Med sine 96 sider er sommernummeret af BATHOS (dateret oktober – sig så ikke, jeg ikke er forud for min tid) en satanisk udgave af Anders Ands gavehæfte og spes unica på enhver dansk badestrand!