Bathos 18 er på gaden

 

Mandag den 2. august. Det er et ægte kabbalistisk nummer med vægt på de ”svære” sephiroth, men også plads til oversigtsstof og hjælp til begynderen.

Vi indleder med en artikel om hedenskab, jødedom og kristendom og kaster os efter et kort intermezzo om den kvindelige seksualitet og et lille frikvarter blandt hajgudinder, monstre, dræberspidsmus og sejlivede hjerner ud i Kether, Chokhma og Bina, filosofisk og praktisk (hils på Hegel!) Herpå følger en gennemgang af Johannes af Korsets SJÆLENS MØRKE NAT.

Denne indsigtsfulde herre har, som man vil se, gode råd til begynder såvel som viderekommen – næppe nogen har skildret de fælder, der gaber for novicens fødder, så manende! Læseren vil ved samme lejlighed opdage, at selvmordspiloter er de rene tøsedrenge i forhold til middelalderens nonner.

Endelig kan vi røbe, at både Johannes Møllehave og Søren Krarup har bidraget til dette nummer – de har faktisk aldrig været så gode (og det er de stadig ikke). Det kan du naturligvis ikke undvære, så du kan lige så godt med det samme bestille det hos Helena på

helena@enw.dk

og ved samme lejlighed indbetale dine 62,50 danske kroner (en halvtredser plus porto) på

4710 3120196510

medmindre du da foretrækker at vade på dine flade til

FANTASK i København

(og spare portoen)

eller

THURS ANTIKVARIAT i Århus

Endelig er der naturligvis den mulighed, at du opgiver ethvert håb om nogen sinde at komme til underverdenen eller få besøg af en køn vampyr og bliver elev i Handelsbanken …