Bathos nummer 22

 

BATHOS er Danmarks eneste subkulturtidsskrift. Dets område er således alle Dansklærerens fobier, først og fremmest Religion og Sex.

Dette er nummer 22. Det læses på Eget Ansvar.

Som bekendt startede BATHOS som et sommerferieprojekt. Jeg havde på opfordring bidraget til et par FANZINES og syntes, det kunne være sjovt at prøve selv.

Med tiden blev BATHOS imidlertid det medium, hvor jeg kunne meddele mig til mine læsere lidt mere uforpligtende end i mine bøger, skrive artikler om esoteriske emner, der ikke var plads til at behandle i DET OVERNATURLIGE, samt kommentere den politiske situation i vendinger, som næppe ville være særlig god tone i INFORMATION. Dette forhindrede da heller ikke, at det mest levedygtige subkulturelle fænomen, den ”eskapistiske” film, stadig kunne finde dækning i bladet.

Det lyder jo helt alvorligt, men samtidig tror jeg, at det billige tryk og den bevidst ”dårlige smag”, det er holdt i (heriblandt et decideret politisk ukorrekt pornografisk tilsnit) vil, om ikke fritage mig for enhver mistanke om selvhøjtidelighed, så dog tvinge læseren til at indrømme, at den i dette tilfælde er af en noget speciel karakter. BATHOS har med andre ord – om ikke andet, så i kraft af antallet af abonnenter – trådt sine barnesko.

Det er måske for meget sagt, at det er blevet voksent. Skal vi ikke sige, at det er kommet i puberteten?

INDHOLD

NUMMER 22 2
RELIGION OG SEKSUALITET 4
GODOT IS WAITING 24
THE AMAZING TRANSPARENT MAN 32
THE ATOMIC BRAIN 35
THE CRUCIFIXION 40
ROYAL AFKRYDSNINGSLISTE 42
EIN TOTER HING IM NETZ 44
PSYCHOPATHIA SEXUALIS 48
EVAS OPTEGNELSER 62
VOYAGE TO THE PREHISTORIC PLANET 64

Bathos er på gaden om 15 timer.

Prøv at tænke på noget andet i mellemtiden.