Prisstigning

 

Det måtte jo komme – BATHOS kunne ikke blive ved med at koste 50 kroner. Men det gør det altså alligevel.

Derimod har vi måttet sande, at en vis rabatordning ikke fungerede. For et par numre siden reklamerede vi med, at hvis man abonnerede, ville vi betale portoen.

Det var 6,50, og det var også helt fint. Men så skete der det, at vi gav bladet et fint kartonomslag i farver.

Og så vejede det pludselig et par gram for meget – gang selv strafportoen med antallet af abonnenter! Vi gør os i hvert nummer umage for at give læserne så meget valuta for pengene som muligt, og gerne lidt færre penge – men vi vil ikke straffes for det.

Rent bortset fra det giver de 6,50 nogle restriktioner, som slet ikke er i bladets ånd. Vi kan ikke lave et pænere omslag.

Vi kan ikke vedlægge en plakat. Vi kan ikke lave et særnummer på 80 eller 96 sider (stadig til de 50 kroner).

I sidste ende er det heller ikke til abonnenternes fordel.

Så portoen er fra nu af 12,50 (også selv om et nummer eller to skulle snige sig under spærregrænsen – det kan vi nemlig ikke vide på forhånd, og så bliver det for kompliceret til at være sjovt) og dem kan vi altså ikke betale.

Det korte af det lange er, at de stakkels forfulgte abonnenter (som naturligvis kan opsige deres abonnement med ØJEBLIKKELIGT VARSEL) fra nu af skal indsætte den uhyrlige sum af 62,50 på vores konto – der røg den pose chips – hvorimod folk, der har mulighed for og er villige til at gå, svømme eller flyve til FANTASK, stadig kun skal erlægge den samme latterlige halvtredser for en litteraturhistorisk kuriositet.

Eller sagt på en anden måde: Den særlige service, at BATHOS dukker op hos fyrpasseren på Enø, et par timer før de svedige cyklister bliver lukket ind af Sankt Peder, koster fra nu af tolv en halv krone – så det er kun for kapitalister!

Nu synes jeg, de presser
citronen, og det stresser
én sgu, når man er læns!
Jeg har kun en halvtredser,
endskønt jeg bor i Gedser.
Der røg den transcendens.