Bathos 24

 

Vi slutter anden årgang af med maner: Et firs siders nummer med alt, hvad redaktørens hjerte kan begære af dårlige film og lænkede piger. Vi prøver også at samle nogle tråde, både den ene og den anden vej.

Den lange artikel handler således denne gang ikke om DET OVERNATURLIGE, men om Forfatterens næste projekt betitlet HJERNEN. Andetsteds prøver vi at besvare nogle genkommende spørgsmål og få mening i nogle af de mange myter, der er opstået omkring forfatterskabet.

Det bliver både til mindre korrektioner og mere storstilede forsøg på at forklare, hvad det hele går ud på. Vi stiller ved samme lejlighed skævt på de politiske begivenheder og kigger på subkulturelle fænomener som EC og italiensk science fiction.

Det er med andre ord ren propaganda for synd og socialisme, som kun certificerede psykopater kan tage alvorligt. Derudover – er det simpelt hen BATHOS.

Bladet er denne gang på gaden onsdag den 17. november og kan rives væk de sædvanlige steder, FANTASK og ROCKUGLEN. Rive det i stykker og rive den af forudsætter, at man erlægger den sædvanlige halvtredser.