Bathos 32 - 2. runde

 

Det nye nummer handler ganske typisk om Børneopdragelse, Gale Videnskabsmænd, Graffiti, Jens Lyn, Kabbala, Kriminelle Genier, Kæmpeedderkopper, Neurologi, Politik, Science Fiction, Sex, Terrorisme, Sex, Transcendens, Sex og Sex. Så hvis du gerne vil dygtiggøre dig for at kunne klare dig bedre i det moderne konkurrencesamfund, kan du ganske roligt springe også dette nummer over.

Hvis du derimod har brug for at få alle dine fordomme om det kapitalistiske samfund bekræftet og endvidere ønsker at tilhøre den intellektuelle elite, der holder sig på forkant med den politiske udvikling ved at se gamle gyserfilm, kan du lige så lidt undvære dette nummer som batterier til fjernbetjeningen. Det udkommer fredag den 3. juni heldigvis da.