Og kejseren sagde: God morgen!

 

Som det vil være læsere af BATHOS og INFORMATION bekendt, sendte jeg for hen ved en måned siden gennem medlemsbladet en opfordring til DANSKE SKØNLITTERÆRE FORFATTERE om at engagere sig politisk, et engagement, der var meget tydeligt i den socialdemokratiske velfærdsstat, men glimrer ved sit fravær i et samfund, der næsten pietetsfuldt følger den køreplan, jeg opstillede i en roman ti år BEFORE THE FACT. Ingen reaktion.

Jeg gentog opfordringen i Information med det samme manglende resultat. I dag triumferer Søren Krarup i en kronik over kulturradikalismens død, som jeg besvarer i et indlæg, der formodentlig kommer på i overmorgen.

Som man vil forstå, finder redaktøren denne synsvinkel vigtig, men han kan naturligvis ikke blive ved med at bringe indlæg af den samme mand. Så tænker man i sit enfold: Nu vil læsere af DØDEN og forfatterskabet generelt benytte sig af lejligheden til at kaste sig ind i diskussionen om, hvad litteratur er og må være, samtidig med at man føler sig som en komplet idiot.

Der er jo alt for meget DVD, der skal tages ned fra nettet til, at NOGEN har det fornødne kvarter tilovers.

Og dermed er det naturligvis åbenbart for enhver, at forfatteren er en LONE NUT, og at han køber alle eksemplarer af sine bøger selv for at komme på bestsellerlisten, for at så mange tusind mennesker, der skal forestille at læse en radikal forfatter, skulle være behersket af en total indolens, er vel næppe tænkeligt?

Dette falder i øvrigt fint i tråd med den politik at forsøge sig med stadig mere fascistiske og racistiske udmeldinger.

Ingen reaktion?

Fint.

Vi fortsætter!

Og nej, det hjælper ikke stort at fnise over nøgenbilleder af LOUISE FREVERT, når man ikke har nogen filosofi at hænge sine forargede bøvs op på – det har modparten nemlig, kan jeg garantere for!

Nu vågner man jo nok op i den plomberede godsvogn, men skal vi gætte på, at man på det tidspunkt har fået andet at tænke på end at skrive læserbreve?

Og kejseren sagde: God morgen!