Bathos i fremtiden

 

For godt og vel tre år siden udkom det første nummer af BATHOS, og som vi siden har gjort opmærksom på AD NAUSEAM, var det oprindelig et filmmagasin. Snart blandede andre af redaktørens – og forhåbningsvist læsernes – interesser og præferencer sig, og det blev til en broget blanding af subkulturelle essays, populære esoteriske artikler, politisk satire og YOU-KNOW-WHAT.

Bathos i fremtiden

Det endte med andre ord som en slags tidsskrift, der nu er udkommet med over halvtreds numre (hvilket er ret usædvanligt). Det skylder naturligvis i høj grad en støt voksende læserskare sin eksistens, hvis behov redaktøren så atter forsøger at opfylde (så længe de falder sammen med hans egne).

Bathos i fremtiden

Blandt andet er det blevet til en gratis DVD med hvert nummer, som regel indeholdende to sjældne film inden for den fantastiske genre. De spredte artikler om forskellige emner er blevet til deciderede serier som TRANSCENDENS FOR DUMMIES og ”brevkurser” som vores latintimer.

Bathos i fremtiden

BATHOS står nu atter over for en udvidelse af læsernes horisont og redaktørens indtjeningsmuligheder, nærmere betegnet BATHOSAKADEMIET. Der vil i lighed med forgangne tider i VINSTRUP blive tale om foredragsrækker, typisk en weekend om måneden, med emner som religionsfænomenologi, kulturhistorie og mytologi.

Bathos i fremtiden

Vi har ligeledes planlagt kurser i klassiske sprog samt en gennemgang af udvalgte værker af forfatterskabet. Den moderne skoleundervisning taget i betragtning, finder vi det dog mest forsvarligt at lægge ud med en fuldstændig gennemgang af verdenshistorien, og dette kursus er sat til at starte efter nytår.

Bathos i fremtiden

Der er ingen mødepligt, så man kan komme, når og hvis man har tid. Prisen vil som før være 100 kroner pr. gang, idet der dog er og altid vil være gratis adgang for faste abonnenter på BATHOS.