Hemmelige selskaber

 

Hemmelige selskaber

Hemmelige selskaber har eksisteret, lige så længe som der har været mennesker – til alle tider har man beskyttet sin viden imod de profane. Derimod er det først med forestillingen om lighed, at elitismen har holdt sit indtog.

At de nærmere omstændigheder ved den mandlige indvielse blev holdt skjult for kvinderne – bortset fra dem, der havde en rolle i den – og omvendt, skyldtes således ikke oprindelig en nedvurdering af det andet køn, men nødvendigheden af at holde de to former for MANA adskilt, og dermed bevare den spænding, der er grundlaget for eksistens. Fri og utvungen omgang med alle og enhver er altså af det onde.

Hvad enten det gælder elektrisk eller andre former for oplysning, lader man ikke blot strømmen forsvinde i jorden, derfor formidles viden heller ikke gennem medier eller uddannelsessystemer, hvortil alle har adgang. ”Hemmelig” betyder dog ikke nødvendigvis ”forsætligt skjult”.

Lægmand kan således i almindelighed ikke læse faglitteratur, men kun populære værker, der er tilpasset efter hans baggrund. På samme måde læses mine værker af et fåtal og i reglen ikke af magistre og professorer, men disse sidste vil måske på et tidspunkt stifte bekendtskab med dem gennem populariseringer begået af de første.

Derved forringes imidlertid informationsmængden, hvorved den egentlige viden, som forlener med en magt, der ikke grunder sig på massevirkning, forbliver på få hænder. Den verdenskonstituerende viden er altså en strøm, der ligesom den elektriske bør behandles med varsomhed.

Denne viden skal viderebefordres – man får ikke mere, hvis man ikke giver den videre, man har. Skænderier derimod er ikke blot formålsløse, men skadelige.

Viden skal doceres – der kan argumenteres, men i det øjeblik, det konstateres, at argumentationen ikke forstås, skal den øjeblikkelig ophøre. Enhver accept af retten til en uinformeret mening standser strømmen.

Man skal altså ikke være bange for at kalde idioter for idioter – ingen kan smigres til forståelse. Intelligens søger den autoritet, der bygger på intelligens, og som er den eneste autoritet – ikke alverdens matematikere kan få to og to til fem.

Forestillingen om, at viden kræver uddannelse, er således blot endnu et undertrykkelsesmiddel – viden er det modsatte af uddannelse, eftersom den bygger på erfaring i stedet for udenadslæren. Ethvert nogenlunde velbegavet menneske kan ved flid skaffe sig de nødvendige forudsætninger for at danne sig sine egne begreber på samtlige fagområder.

En sådan viden og det for dens formidling nødvendige sproglige udtryk er den intellektuelles adelsmærke, og denne autoritet overgås ikke af nogen i verden. Dette gør den naturligvis principielt subversiv og således nødvendigvis eksklusiv.

LÆS VIDERE OM DE HEMMELIGE SELSKABER I BATHOS 63!