Bathos 63 udkommer 1. juli!

 

Bathos 63

Da jeg i sommeren 2003 skrev et ONESHOT FANZINE med anmeldelser af en snes underlige film, havde jeg naturligvis ingen anelse om, at jeg skulle blive den stolte redaktør af en slags tidsskrift. Havde det været min ambition, havde jeg sikkert straks opgivet den med den begrundelse, at det ville være alt for tidkrævende.

I stedet blev bladet til i ledige stunder, som nye interessefelter og interessegrupper langsomt meldte sig. Det blev en COMPANION PIECE til DET OVERNATURLIGE (i en noget lettere genre) opsamlingssted for avisindlæg – både de antagne og de refuserede, mere kontroversielle – og æstetisk pornografi indsamlet på Nettet.

Det var om ikke andet underholdende for undertegnede, og åbenbart også for læserne, eftersom salgstallene steg mageligt, men støt. I dag udkommer det forholdsvis regelmæssigt engang om måneden og indeholder en DVD med et par gyserfilm og et foredrag.

Bathos 63

Læserkredsen er stadig begrænset, men entusiastisk, idet de udsolgte numre sælges til to hundrede kroner antikvarisk. Bladets fremtid er således betrygget (hvilket er temmelig usædvanligt i den branche) og da jeg aldrig har forpligtet mig til at lave andet end det blad, jeg selv ville give penge for, for slet ikke at tale om at gøre nogen form for indrømmelser til politisk korrekthed eller god smag, er og bliver min lyst til at lave bladet uforandret.

Her kan man så atter læse om film, de ikke viser i Cannes. Denne gang vil vi især koncentrere os om tresserne.

Man vil samtidig blive delagtiggjort i redaktørens uforgribelige mening om alt fra Ny Alliance til korsetter. Dette nummer er også i nogen grad tilegnet de tegnefilm for voksne, Warner producerede, inden den gyselige tv-animation overtog.

Bathos 63

Alene deres surrealisme og metafysik gør dem selvskrevne til behandling i BATHOS. Den medfølgende DVD indeholder denne gang to sjældne spanske film (med engelsk tale) der hver for sig byder på orgier af en noget mere realistisk slags end dem, vi kender fra Hammer.

Det er farvefilm, hvorfor der kun er plads til to, men vi har alligevel fået klemt den sædvanlige forelæsning ind, denne gang om grækerne. Der skulle med andre ord atter være noget at fordrive tiden med på stranden, mens familien prøver at drukne sig, og til hjemmebiografen, når den er gået i seng! Af hensyn til nye læsere minder vi om, at du, hvis du vil have et nummer, skal indbetale 73,50 på

REG. NR. 4710 KONTONR. 36 31 23 39 10

i Danske Bank. Ved samme lejlighed skal du huske at skrive dit navn og nummeret på det BATHOS, du vil have, i meddelelsesfeltet. Endelig skal du sende en mail til

fontain@eskapisme.dk

og fortælle, hvilket nummer du har betalt for og derfor gerne vil have tilsendt, samt hvor det skal sendes hen.

Bathos 63

Ansvarsløs redaktør: Erwin Neutzsky-Wulff
Layout: Camilla Brodersen
Labels: Rene Jensen
Tryk og distribution: Jesper Fontain

INDHOLD

Leder 2
Looney Tunes 4
Det syvfoldige hegn 11
Majoritetspartiet 16
Strait-Jacket 18
I Saw What You Did 22
The Nanny 25
Flesh and Fantasy 28
Maniac 30
Fanatic 33
The Skull 37
Invasion 44
The Witches 46
Crescendo 51
The Slave 54
Mr. Neutzsky-Wulff regrets 56
Hemmelige selskaber 57
Indsigt være din vogter 68
Årets gang i Vinstrup 74
Århundredets bryllup 76

DVD

Welcome to the Show
DR. TARR’S TORTURE DUNGEON
Witches
THE WITCHES’ MOUNTAIN
Coming Attractions
BÅLTALE
HISTORIE VI: GRÆKERNE