Bathos 66

 

Bathos 66

Efter 65 numre er BATHOS gået hen og blevet noget af en institution, eller måske egentlig snarere noget underligt, der med forholdsvis jævne mellemrum dukker op i ens entre (HVIS MAN HUSKER AT BETALE!) Det indeholder underlige artikler, der forjætter eksistensen af alternative virkeligheder, som man oven i købet modtager anvisning i at besøge (HVIS MAN, OSV).

Man aner ligeledes redaktørens politiske standpunkt (lidt til venstre for KAP, og lidt til højre for DJENGIS KHAN). Så er der anmeldelser af film, der som regel hedder noget med REVENGE eller RETURN – der er endda et par af dem på DVD’EN bag i bladet.

Og – ikke mindst – er der billeder af unge damer i situationer, der gør det uegnet til læsning på offentlige steder. Til gengæld skulle der være stof nok til en weekend eller to, for ikke at sige en hel psykiatrisk kongres!

Bathos 66

Nu er det par hundrede personer, der læser bladet, jo hverken sindsforvirrede, subversive eller perverse – det er altså ikke, fordi vampyrer og nøgne lænkede kvinder egentlig siger dem noget. De er blot lidt nysgerrige efter at se, til hvilke dybder redaktøren nu er sunket.

Så stik nu bare DVD’EN i maskinen til i aften og tag bladet i baglommen – du finder nok et toilet på vejen (til at LÆSE det på – hvad troede du?) Måske er du allerede forfalden til ENW i en sådan grad, at du også drikker ENW LIGHT – ADAM HART og BATHOS.

Og så hører du muligvis til dem, der beklager, at han har skrevet så få bøger, og at BATHOS udkommer så sjældent, for hvad skal man SÅ læse? Jeg foreslår tit Det ny testamente, der trods alt er den lettest tilgængelige GRIMOIRE.

Det havde du måske ikke lige regnet ud, så derfor får du en lille appetitvækker. De virkelig syge læsere vil ligeledes have mulighed for at følge vores heltindes fortsatte eventyr i LEONA, ligesom vi i vores gennemgang af TERENCE FISHER er nået frem til tresserne.

Bathos 66

Hvad mere kan man forlange? Ja, men det kan man godt glemme – BATHOS koster fortsat tres kroner. Vil du have det tilsendt (i stedet for eksempelvis at købe det i FANTASK, ROCKUGLEN eller STRIBELADEN I ÅRHUS) skal du endvidere betale porto – det er så 73,50, du skal indbetale på

REG. NR. 4710 KONTONR. 36 31 23 39 10

i Danske Bank. Ved samme lejlighed skal du huske at skrive dit navn og nummeret på det BATHOS, du vil have, i meddelelsesfeltet. Endelig skal du sende en mail til

fontain@eskapisme.dk

og fortælle, hvilket nummer du har betalt for og derfor gerne vil have tilsendt, samt hvor det skal sendes hen. Dette er specielt vigtigt, da mange køber et ekstra eksemplar som en del af deres pensionsopsparing. Bladet stiger trods alt typisk i løbet af et par måneder flere hundrede procent i antikvarisk værdi. Hvis du altså skriver nummer 67 to gange, har du ikke betalt for nummer 68. Og husk så: HVIS DU ABONNERER OG IKKE HAR BETALT FOR TO UDKOMNE NUMRE, FÅR DU IKKE FLERE!

Ansvarsløs redaktør: ERWIN NEUTZSKY-WULFF
Layout: CAMILLA BRODERSEN
Forsideillustration: CAMILLA BRODERSEN
Labels: RENE JENSEN
Tryk og distribution: JESPER FONTAIN

INDHOLD

Leder 2
Strax 4
Leona II 18
Blip-båt 36
Dracula, Prince of Darkness 38
Frankenstein Created Woman 42
Frankenstein Must Be Destroyed 46
Frankenstein and the Monster from Hell 50
Politik og religion 52
Krig og kærlighed 54
25. august 2007 56
Bryllupsfest 58
Bathos julenummer 60
Red Planet Mars 62
The Colossus of New York 66
Night of the Blood Beast 70
Uchudai Dogora 74
Månedens DVD 78

DVD

Jesse James Meets Frankenstein’s Daughter
Lady Frankenstein
Horror

BATHOS 66 ER PÅ GADEN MANDAG DEN 20. AUGUST!

Bathos 66