Venner, Romere, Landsmænd!

 

På utallige opfordringer (i al fald en) har vi fremskyndet tidspunktet for udgivelsen af nummer 68 med den meget omtalte LITTERATUR-DVD fjorten dage, så læserne kan benytte efterårsferien til at udvide deres horisont. Åbenbart har udsigten til at høre Neutzsky-Wulff læse Holberg, Oehlenschläger og Kierkegaard (samt selvfølgelig Neutzsky-Wulff) og se ham i rollen som Antonius i Shakespeares Julius Cæsar, synge Oklahoma klokken syv om morgenen og på anden måde gøre sig komplet til grin været for fristende! Dette litteraturhysteriske klenodie vil således allerede være at erhverve mandagen den 15. oktober …