Bathos 78

 

Sommerferien er ved at være forbi for dem, der nu holder sådan noget, og arbejdsdagen vender tilbage. I det, Weekendavisen kalder hans ”forfatterkontor”, selv om det mere ligner en sovesal for katte, er redaktøren nået et pænt stykke ind i sin nye roman 9999, og på BORGENS FORLAG diskuteres udstyr og illustrationer til MENNESKETS AFVIKLING – se side 10!

Det er nu også ved at være ved de tider, hvor de helt rablende fans i boghandelen og på biblioteket kan begynde at holde øje med dybsindige værker som HVAD ER MENINGEN MED LIVET? (POLITIKENS FORLAG) og HORROR.DK (TELLERUP) som han for gode ord og betaling har ladet sig overtale til at bidrage til. Her i den mere intellektuelle afdeling vil vi fortsat analysere værker af JEAN ROLLIN, HERSCHELL GORDON LEWIS og andre af filmkunstens giganter.

Man kan naturligvis også SE film, hvor der denne gang skulle være kandelaberstemning for alle pengene. Eller tag et dyk ned i vores tegneseriemuseum og gys til en historie fra guldalderen, hvor ingen nogen sinde havde hørt om STAN LEE! Alle disse herligheder koster naturligvis klejner, så hvis du vil være sikker på fortsat at kunne nyde Danmarks eneste FANZINE (de andre opgav) og mest intelligente tidsskrift (hvilket naturligvis ikke siger så meget) skal du have fat i Jesper på

fontain@eskapisme.dk

Vi sætter nemlig ikke sultende mennesker til at plage sagesløse personer med abonnementstilbud (vi kan ikke betale den faste tarif for den slags arbejde på halvanden krone i timen). Det er selvfølgelig også helt fint, hvis du indsætter 76 kroner – 60 kroner + porto – i Danske Bank på

REG. NR. 4710 KONTONR. 36 31 23 39 10

og lige i en bisætning eller det dertil indrettede meddelelsesfelt gør os opmærksomme på, hvem du er, og hvad du betaler for, så vi ved, at du ikke er en af de ulykkelige, der efter to ubetalte numre forvises til BATHOSLØSHEDENS TARTAROS (også kaldet Politiken)! Og hvis du vil kende navnene på såvel HORTATOR som galejslaver, kommer de her.

Ansvarsløs redaktør: ERWIN NEUTZSKY-WULFF
Forside og layout: CAMILLA BRODERSEN
Labels og menuer: RENE JENSEN
Tryk og distribution: JESPER FONTAIN

Selv kan du bare læne dig tilbage og prise dig lykkelig for, at du ikke er ansat på BATHOS …

INDHOLD

Leder 2
The Immortal Brain 4
Billeder og kaninhuller 10
The Possession of Joel Delaney 16
Les Raisins de la Mort 19
A Place of One’s Own 23
Houdini 25
Curse of the Faceless Man 29
Compulsion 31
The Hypnotic Eye 38
Something Weird 42
The Ruins 45
Stories for a Rainy Day 48
Terror Is a Man 51
Legend of the Werewolf 53
Reviews in Bathos 54
Kulter & Mysterieindvielse 66
Mesopotamien for dummies 4 70

DVD

1. Bluebeard (1944)
2. Horror (1963)
3. Stories for a Rainy Day (2008)

PÅ GADEN 6. AUGUST!