Little orphan Annie 1926

 

I min barndom var tegneserier anatema, måske mindre på grund af deres skadelige indflydelse end som konkurrent til en litteratur, rationalismen havde kastreret. Så hvis nogen spørger, hvorfor Danmarks eneste kulturtidsskrift beskæftiger sig med gyserfilm og tegneserier i stedet for det tyvende århundredes litteratur, er svaret ganske enkelt, at de VAR det tyvende århundredes litteratur – det enogtyvendes er mit eget forfatterskab så et bud på.

Også disse medier har dog naturligvis undergået en afvikling, eller rettere INFANTILISERING. Det fascistiske USA kunne ikke åbent udfordre det politiske budskab, der lå i så forskellige serier som Harold Grays LITTLE ORPHAN ANNIE og gyserserierne fra EC og den åbenlyse VIGILANTISME, der lå til grund for superheltetegneserierne.

Kuppet var så at hævde, at de henvendte sig til børn og ved hjælp af censur (halvtredsernes COMICS CODE) sikre, at de i al fremtid ville gøre det. Den periode, der er af interesse for tegneserieelskere, slutter altså forholdsvis tidligt, omkring 1960.

Indtil da lå det professionelle niveau højt, som man kan forvente det af en kunstart, der henvender sig til voksne mennesker. Ingen af de mange fremragende kunstnere, der forsøgte sig inden for mediet, nåede dog dens to mestre, HAROLD GRAY og CHESTER GOULD i fortællekunst.

Af disse to er den sidste givetvis den mest fremragende, men Gray er på mange måder mere interessant. DICK TRACY er efter ganske få sæsoner en helstøbt serie med en overlegen stil.

LITTLE ORPHAN ANNIE forbliver imidlertid en horeunge mellem en børneserie og et politisk manifest. Selv da Gray havde tilkæmpet sig en nærmest total kontrol med serien, kunne han ikke holde op med at råbe.

Af alle serier er LOA den mest filosofiske og politiske, halvfjerdsernes danske betonsocialistiske amatørserier virker som FAR TIL FIRE i sammenligning. Men det var også en tid for sociale eksperimenter i stor stil.

I 1926 udnævnte Mussolini sig selv til IL DUCE, og Hitler formede Tysklands fremtid med oprettelsen af HITLERJUGEND. I Sovjet var Stalin ved at tilrive sig magten.

USA er endnu THE LAND OF OPPORTUNITY indtil børskrakket tre år senere. Men det er også forbudstid med gangstervælde, den liberale individualisme sat på spidsen.

Det er kort sagt en tid, hvor forbrydere er politikere, og politikere forbrydere. Det er med andre ord en epoke, der går i graven i 1933 med ophævelsen af spiritusforbuddet og Roosevelts New Deal.

Det var den epoke, der inspirerede LITTLE ORPHAN ANNIE. Gray troede ikke på et socialistisk paradis, men heller ikke på ”kræfternes frie spil” i traditionel forstand.

Hans politiske filosofi undergår en udvikling, indtil den i 1935 kunne afskrives som fascistisk. Men Gray var det stik modsatte af fascist, også før det blev et skældsord.

Ikke blot den totalitære stat, men al statsmagt overhovedet var ham en vederstyggelighed. I serierne fra tyverne undres man ofte over blandingen af dybfølt social forargelse og rabiat liberalisme.

Den lader sig imidlertid forklare ved Grays ophøjelse af den personlige frihed til evangelium. Igen og igen foretrækker Annie og andre af seriens ræsonnører at sulte eller gå fra hus og hjem frem for at modtage nogen form for hjælp, der kunne bringe dem i et afhængighedsforhold.

Omvendt accepteres det, at enkelte foretagsomme personer lever i luksus. Skønt en konsekvens af hans LIBERTARIANISME, fører denne modsætning til en indre konflikt, som endelig finder sin løsning i en form for feudalisme, med plutokraterne som de ædle feudalherrer (og en lige så rabiat undsigelse af dem, der ikke accepterer dette ansvar).

I 1935 er fagforeningerne i Grays version blevet terroristorganisationer, hvis ledere kun søger egen vinding. WARBUCKS har sin egen filosofi.

No, gentlemen – I see nothing so unusual in sharing our profits with our workers – when our business makes money I feel all those connected with it should make money – I believe most good business men are glad to share profits with those who make profits possible – I have no patience with a sore-headed worker, or with a tight-fisted boss – our men have worked hard to put this thing over – I think they are entitled to a piece of the profits – the bigger our profits – the bigger their wages – I think that’s sound business – anyway, it’s my policy.

Hvad han undlader at oplyse de forsamlede reportere om, er, at hans nærmeste medarbejdere har svoret ham ubetinget lydighed, at han skrupelløst bestikker politikere og dommere og har en stående hær, der kan eksekvere hans dødsdomme. Som sagt tager det Gray ti år at nå hertil, men ikke desto mindre er et princip klart fra begyndelsen: Intet problem kan løses uden voldanvendelse.

Er DICK TRACY historiens mest voldelige serie, er LITTLE ORPHAN ANNIE uden sammenligning den mest aggressive. Sammenligner man serien med den musical, der blev lavet over den i firserne, forstår man måske først, hvilken borgerlig apati vi er sunket hen i, den infantile idioti, der får os til at acceptere folkedrab som en humanistisk indsats.

LOA er på trods af alle sine kæledyr og juletræer en utrolig mørk serie om en verden, der har ligget i mørke siden 1914, spejlet i et om muligt endnu mørkere sind. Men tiden var og er heller ikke til godmodighed.

Hertil kommer Grays stædige insisteren på, at der ingen frelse er at finde i politiske systemer – og det i de politiske systemers storhedstid – men kun i den hensynsløse ansvarlighed, der for ham er den praktiske applikation af næstekærligheden. Den har intet med LOVLYDIGHED at gøre, faktisk er den dennes absolutte modsætning.

WARBUCKS er berettiget til at bryde alle love, ene og alene fordi han I SIN EGEN BEVIDSTHED gør det rigtige. Gray var ifølge enhver moderne definition psykopat.

En anden vigtig morale er, at så snart vi ikke længere bliver rendt på dørene af moralprædikanter, vil vi spontant begynde at bekymre os om vores næste. I LOA er alle godgørende institutioner af det onde, og alle udøvere af denne form for velgørenhed fordomsfulde tyranner, der udnytter dem, de foregiver at hjælpe.

LÆS VIDERE I BATHOS!