Jul uden Bathos

 

Kan du undvære Bathos i julen?

Mange kan åbenbart! Dags dato mangler en del abonnenter stadig at betale for nummer 94, hvilket betyder, at de ryger på den sorte liste, når nummer 96 udkommer nu på onsdag d. 16.12.

Her kommer derfor et godt råd til alle, der ikke har lyst til at undvære Bathos (og det er slet ikke svært, så alle kan være med!):

Sørg for hele tiden at betale et nummer forud. Når du modtager nr. 97, vil du således allerede have betalt for dette nummer, og du kan glæde dig over straks at gå i netbank og betale forud for nummer 98, vel vidende, at du dermed er langt fra at ryge på den sorte liste.

Det gør kun ondt den ene gang, hvor du skal betale for to numre på én gang (eller tre, hvis du er bagud). Men tro mig, det gør mere ondt at undvære Bathos i julen!

Venlig hilsen
jeres Bathos-dominatrix