Bathos 106

 

Livet er et spil, der kræver ikke så få kneb. Et er at have haft en lykkelig barndom uden at hænge fast i den.

Min var lykkelig i den forstand, at det var en barndom uden voksne. Trods alt havde jeg intet tilfælles med disse besynderlige væsner, der var en halv meter højere end jeg uden dog på nogen måde at kunne måle sig med mig rent intellektuelt.

Så jeg flygtede – og det var en vellykket flugt – ind i en verden af film og tegneserier, der havde en hel del mere at gøre med min spirende manddom end erhvervsorienteret undervisning og samværet med jævnaldrende, som jeg bedømte til at være på et dyrisk stade. Eskapisme, javist, i betydningen en fangeflugt, mine læsere siden skulle komme til at deltage i.

Når jeg ser tilbage på min barndoms og tidlige ungdoms lekture og filmoplevelser, ser jeg, især når jeg sammenligner med min egen tids HARRY POTTER og TORTURE PORN, et skatkammer og en troldenøgle, jeg ligeledes gerne vil dele med dem. BECAUSE THIS WAS THE GOLDEN AGE OF HORROR, SCI-FI AND COMICS!

Alt andet er kun en bleg skygge. Og når jeg sætter mig ned og analyserer disse skatte fra en forgangen tid, forstår jeg den sælsomme effekt, de havde på mig – det vil næppe være for meget at sige, at jeg ikke var blevet forfatter uden den – og jeg ønsker, at de på samme måde for mine læsere må blive en oase, som de var for mig.

Derfor BATHOS, som en vej ind i et univers, der ikke spejler en syntetisk virkelighed af konsensus, men det, som for den uindviede kun manifesterer sig gennem myten. Og Dracula og Frankenstein, det atomare ragnarok og rejsen ud i rummet er ikke blot en myte, den er vores myte.

Derfor kan det også somme tider være mere konstruktivt at se THE RETURN OF THE SON OF THE INVISIBLE WEREWOLF end at krukke med, at man forstår de dionysiske mysterier. Også dette nummer er en sådan færd, langt mere end en tidsrejse.

Og hvis dette panorama har givet dig mod på selv at gå på opdagelse i en forunderlig verden, behøver du blot at komme den indlagte DVD i din afspiller eller PC. Her vil du atter finde mere end hundrede sider gysertegneserier i farver samt to klassiske gyserfilm.

1957 var det år, jeg gik ud af skolen. Det var sikkert ikke meningen, eftersom jeg på det tidspunkt gik i anden klasse, ikke desto mindre valgte jeg altså at fortsætte min uddannelse i Vester Bio.

Det var året, hvor vi, om end ganske kortvarigt, gik ind i rumalderen, selv Skipper Skræks nevøer var med i kapløbet. Det var naturligvis også et år, hvor vi som sædvanlig blev besat og invaderet.

BACK FROM THE DEAD (105) er en intelligent overnaturlig thriller om reinkarnation og satanisme hen efter LEWTON. FIEND WITHOUT A FACE (35) er en af mine personlige yndlinge – kravlende hjerner, en absurd ide, mediets magi forvandler til et surrealistisk mareridt.

Velkommen altså til endnu nogle timer OUT OF THIS WORLD! Den dermed forbundne anstrengelse er endda til at overse. Alt, hvad du behøver at gøre, er faktisk at skrive til Chresteria på

chresteria@chresteria.dk

og opgive navn, adresse og det nummer, du er interesseret i – du kan også abonnere. Derefter indbetaler du 78,50 kroner (60 kroner + porto, som du kan slippe for, hvis du bor i nærheden af FANTASK, der har de det nemlig) i Danske Bank på

REG NR. 4710 KONTONR. 36 31 23 39 10

idet du i det dertil indrettede meddelelsesfelt skriver dit navn og nummeret på bladet, så vi kan se, du har betalt. I modsat fald kommer du nemlig på den sorte liste efter to numre, og så kan du kun blive abonnent igen ved at betale seks numre forud!

Ansvarsløs redaktør: ERWIN NEUTZSKY-WULFF
Administration og regnskaber: CHRESTERIA NEUTZSKY-WULFF
Tryk og distribution: JESPER FONTAIN
Layout: CAMILLA BRODERSEN
Labels og menuer: RENE JENSEN

INDHOLD

Leder 2
The Real McCoy 6
The Man They Could Not Hang (1939) 16
The House in Marsh Road (1960) 19
The Mask of Dijon (1946) 20
Macumba Love (1960) 22
House of Mystery (1961) 25
Metempsycho (1963) 27
Witchcraft (1964) 30
Castle of Evil (1966) 32
The Vulture (1966) 35
The Last One 42
Spidsen 48
De andre 50
Af "Bibelen" 4 52
The Magician (1926) 62
The Man with Nine Lives (1940) 68
Valkoinen Peura (1953) 72
Fortress of the Dead (1965) 75

BATHOS 106 ER PÅ GADEN 1. SEPTEMBER!