33. MARTS

 

Hej Erwin!

Jeg fremsender herved følgende spørgsmål om »33. marts«:

Del 1

1. Bent Mogensen fortæller åbent om hele sit liv, sine tanker osv. til psykologen Hansen, men når vi møder Benedictus Monsunnu til sidst i bogen, mærker man ikke nogen mening bag hans vold og mord. Det virker som om han selv undrer sig, når han spørger endelig møder Angelos, og spørger ham, om det er meningen, at han skal ødelægge verdenssjælen. Dræbte han sin sjæl på Nagga's trone, som Angelos siger til ham i slutningen af bogen, eller ligger der andre ting bag.

2. Nogen speciel grund til at netop et kraftværk blev valgt som baggrund for kulissen?

Del 2

3. Den 33. Marts optræder her for første gang i retssagen. Hvad symboliserer denne dato. En dato hvor alt kan ske, eller en mindeværdi dato, datoen for verdens ødelæggelse eller en religionsrevolution (jævnfør slutningen). Eller hvad symboliserer den for dig?

4. Vil du oversætte sangen »Nacod Gurle in Directus« (findes der en oversættelse til alt »volapykken« i bogen)?

5. Filmen »Luftens Helte« var på plakaten da B. M. gik ind i »kulissen«, og den optræder også i hans anden drøm i bogen. Er der nogen speciel grund til at den går igen, og hvorfor blev netop denne titel valgt?

Del 3

6. Hvem er Wijssegger, en anden gud? På hvis side er han, B. M eller C. M.?

Del 4

7. Er jorden så flad eller rund? Gurle sagde ved Joan æf Arcus retssag at de havde set skibet forsvinde i horisonten, Joan at skibet var sunket, og det forsvinder selv ud over jorden. Er der en horisont eller ej?

8. Hvorfor går B.M. ind i en kirke. I en verden der viser sig at have så lidt med den kristne tro (på overfladen) at gøre, kunne han så ikke lige så godt være gået ind i et apotek?

Generelt

9. Er det bare mig, eller er hovedpersonens seksuelle gøremål med en kvinde næsten altid kendetegnende for »point of no return« i dine bøger. Er det ikke Jeanne, der har afgørende indflydelse på Bents transformation, efter hun har haft sex med ham? Og er det ikke noget nær det samme i dine andre romaner »Anno Domini«, »Faust« og »2000«. Er dette bevidst eller ej. Du har selv udtalt i »2000«, at du skrev romaner, der skulle bringe kærligheden tilbage til menneskene. Er det derfor?

Med venlig hilsen
Peter Ellermann

 


 

SVAR

 

Du besvarer jo selv de fleste af dine spørgsmål. Men ad

1. Konflikten er – som så ofte i mine bøger – imellem den ånd, der søger at undslippe materien (og dermed også tager afsked med kærligheden) og den, der accepterer at knytte sig til den (og dermed nat, vinter og død).

2. Dekorationen er »tegnet af« efter en »virkelig« udsigt i Hvidovre.

3. 33. marts er (ligesom tallet 13) udtryk for noget, der går ud over et etableret univers, et fremtidigt, tidløst tidspunkt, eventuelt startdatoen for et nyt univers.

4. Vil du oversætte Beethovens femte?

5. Luftens helte er de sindssyge, uden jordforbindelse, hvilket kræver et ikke ubetydeligt mod.

6. Wijssegger (orakel) er en norne og derfor on nobody's side.

7. Som så meget andet, der vendes på hovedet i 33. marts (og andetsteds i forfatterskabet) er den heroiske kætter her den, der insisterer på, at jorden er flad, det vil sige umiddelbar oplevelse i modsætning til den metafysiske videnskab, der insisterer på en transcendent lovbunden verden.

8. Kristendommen er i de fleste af mine bøger eksponent for livsangsten. Jeg kunne også have valgt buddhismen, men læseren kender formodentlig kristendommen bedre.

9. En anmelder skrev engang, at »jeg er min egen genre«. For en sådan gælder visse regler.

En kriminalroman er for eksempel opbygget efter formlen forbrydelse-opklaring, og i denne forstand ligner alle kriminalromaner hinanden. Neutzsky-Wulff-romanen er en slags absolut psykologisk roman.

Miljøet er ikke realistisk, og der er heller ikke personskildringer i egentlig forstand, eftersom »hovedpersonen« er lig bogen lig fortælleren (hvilket er noget andet end forfatteren, hvorfor de synspunkter, der kommer til udtryk, aldrig er forfatterens, og altid bogens. Det er altså ikke muligt fra nogen af mine bøger at slutte, hvad jeg mener om noget som helst – da ville det holde op med at være litteratur.)

Neutzsky-Wulff-romanen er ikke en udviklingsroman, men en afviklingsroman. Hovedpersonen/bogen/læseren afvikler den verden, der er hans (titlen på VERDEN er ikke »The World«, men »world«).

Dermed kommer det lyserøde kød, lymfen, blodet, skelettet til syne, som ikke er (enkelt)menneskets, men verdens lidenskab. Somme tider fører dette til et sammenbrud af consensus (revolution, civilisationens/verdens undergang, 33. marts).

Katalysatoren er ofte det seksuelle forhold, der står i modsætning til det menneskelige, fordi det i grunden ikke er et forhold mellem to personer, men personlighedens opløsning, idet den Elskede bliver en genstand for den Elskendes kærlighed – bliver til – og smelter sammen med vedkommende. Den åndelige mand kan i denne forbindelse ses som en uudviklet kvinde, som kun kan blive virkelig gennem kvinden.

Det kan du jo så prøve at forklare din lærer. Knock his socks off ...

Hilsen Erwin