ÆREGRELSE

 

Jeg har været en flittig besøgende af enw.dk hidtil, og det er dejligt at se, at siden nu også har fået en ansigtsløftning og (forhåbentlig) bliver hyppigere opdateret. Dog synes jeg det er ærgeligt, at jeg som beundrer af ENW's store forfatterskab nu også skal belemres med politiske hooligans i Sverige. Selvfølgelig er det skidt hvad der er sket, og jeg er heller ikke så naiv, at jeg tror på mediernes "ægte" fremstilling af det skete. Det hører bare ikke hjemme i dette forum, uanset om ENW selv bekymrer sig om sagen. For mig at se passer det lige så godt ind på denne side, som royalt sladder gør i Tipsbladet!

Jesper Johansen

 


 

SVAR

 

Jeg har vist bare en svaghed for god gammeldags ridderlighed. Det er formodentlig den samme svaghed, der får mig til at undre mig over, at jeg kan blive svinet til i diverse medier og modtage talrige henvendelser fra indignerede læsere, uden at nogen af dem overvejer at manifestere en sådan indignation offentligt i form af læserbreve, osv.

Næ, man står lige og skal op til eksamen, og hvad nu, hvis censor læser det og tænker: "Er det ikke lille Ole? Ham kan vi sandelig ikke lade bestå ..." Det er naturligvis, indrømmet, noget lettere for mig, (rigtige) kunstnere er jo altid i forvejen berygtet, så hvis en avis bringer en historie til torvs om dem (hvor irriterende det så ellers kan være, hvis historien er dårlig, og journalister og anmeldere er som bekendt mislykkede forfattere) resulterer det blot i ti ekstra solgte eksemplarer. Men alligevel ...

Det hører ikke hjemme i dette forum - som konsulinden sagde - nej, det gør det, man ikke vil høre, jo aldrig i det, man læser for sin fornøjelse. Man vil ikke prædikes for (man vil have den rigtige prædiken) etc.

Den slags breve begynder altid: Jeg er en stor ynder af Deres forfatterskab ... og de virker ikke. Prøv i stedet: Jeg har været fuldstændig enig med Dem i alt, hvad De har skrevet de sidste ti år - det kan give en forfatter hovedpine!

Det hører ikke hjemme - nej, ligesom tiggere på gadehjørnerne, men et sted skal de nu stå. Jo, det hører hjemme de få steder, hvor det kan få lov til at stå, historien om den svenske stat, der skyder med skarpt på sine egne borgere, den israelske stat, der begår folkedrab, mens verden "håber, der snart bliver fred", og den arme, skøre nazist, der blev dømt for at have forsvaret sig imod folk, der var ved at rive hans hus ned og truede ham med tæv.

Det hører hjemme, netop fordi vi er omringet af små skiderikker, der hytter deres eget skind og har trukket Sandheden i en automat på en velrenommeret cafe. Så tak for opmuntringen. I'll keep up the good work and stay on the side of the devils ...