HVORDAN KOMMER MAN I BREVKASSEN?

 

Hej Erwin!

Hvorfor besvarer du kun spørgsmål fra ordblinde og stupide kritikere?

Bekymrer det dig ikke at din enorme læserskare åbenbart består af folk der ikke kan finde ud af at bruge shift-knappen på keyboardet?

Mavesuhr

 


 

SVAR

 

Hej Mavesuhr!

Som et yderligere bevis på din teori har jeg besluttet at besvare dine spørgsmål.

ad 1: Fordi alle mine kritikere (naturligvis) er ordblinde og stupide.

ad 2: Enhver forfatters læserskare fordeler sig omtrent således:

90 procent læser bøgerne

9 procent diskuterer bøgerne

1 promille kommer til hans foredrag

1 promille skriver til ham

1 promille ringer til ham

1 promille vil have ham kanoniseret

1 promille vil myrde ham

1 promille vil giftes med ham

1 promille ville giftes med ham, men nu vil de myrde ham

1 promille ville myrde ham, men nu vil de giftes med ham

1 promille er indlagt på lukkede afdelinger

1 promille kan hverken læse eller skrive

Som du vil forstå, er det den sidste promille, der frekventerer min spørgebrevkasse.

Med Venlig Hilsen
ærvin nøjski vulf