DRØMME

 

Kære Erwin!

I åndeløs anticipation af din nye bog kastede jeg mig (endnu en gang) over »2000« (lidt vejr skal man jo trækkke). Da jeg nåede d. 22. februar kom jeg i tanke om et spørgsmål, jeg egentlig længe gerne har kunnet tænke mig at stille dig, og - hey! - her er jo det perfekte medie. Spørgsmålet er måske banalt og lidet esoterisk, men »here goes« (for nu at tillægge mig den generelle Erwin-stil):

I Okkultisme beskriver du drømme som et oprydningsarbejde, hvor bevidstheden får en noget tilfældig »indsigt« i neurologiske mekanismer, der er mere eller mindre autonome. Det virker dog på mig som om, at du sidenhen i dine bøger har gjort en del ud af at berette om hovedpersonernes drømmeoplevelser. Hvilken betydning skal man da lægge i disse beskrivelser?

Jeg kan ikke undgå at mistænke, at der må være en eller anden form for mening med disse afsnit i dine bøger, men samtidig er de netop så forvirrede og løsslupne, som drømme nu er.

Jeg har altid haft meget påtrængende og eksplicitte drømme (i en grad, hvor jeg ikke ville fortælle mine nærmeste venner om dem). Jeg synes personligt, at drømme er det mest umiddelbare eksempel, man kan give moderne mennesker på bevidsthedens kreativitet. Her skabes en virkelighed uden sansning overhovedet; en virkelighed, der, i hvert fald hos mig, er så egenartet, at den ikke kan forklares alene ud fra hukommelse i naivistisk forstand.

Hvor meget skal jeg da lægge i disse drømmeoplevelser i dine bøger?

Venlig hilsen
Kim F. Larsen

 


 

SVAR

 

Drømmen er hos mig hovedsagelig et litterært virkemiddel. Emnet for mine bøger er jo altid virkelighed i den særlig Neutzsky-Wulffske forstand, de er altså en slags »absolutte psykologiske romaner«, hvorfor »indre monolog« spiller en ikke ubetydelig rolle.

Drømmen er en slags alternativ til dette. Det er med andre ord en art symfoni for flere stemmer, hvoraf et par stykker er 1. den oplevede virkelighed (det, personen forventer at kunne få consensus på) 2. den erindrede virkelighed 3. den forventede fremtidige virkelighed 4. fantasien 5. analysen af det skete 6. de følelser, det vækker 7. drømmen - og i visse tilfælde: hallucinationen.

Drømmen fungerer altså som endnu en version af virkeligheden, eventuelt en surrealistisk sådan, hvor jeg kan fremhæve enkelte elementer fremfor andre og eventuelt ekstrapolere ud fra dem. Ofte - ikke mindst i UFO - begynder et kapitel med en drøm, som et resume set i et troldspejl. Check it out! for nu at blive i den generelle Erwin-stil ...

Hilsen Erwin