NEUTZSKY-WULFF OG FAKLEN III

 

»At man insisterer på at piske denne døde hest, er beyond me.« skriver De om Chano og Faklen. Men det forekommer mig, at den eneste der pisker døde heste, er Dem selv, Hr Neutzsky-Wulff. Denne »Official Site« er fyldt med hentydninger til Faklen og Rune. Er det ikke på tide at komme videre og bruge både tid og plads på noget mere nyttigt?

For hvis »… næppe […] nogen ved sine fulde fem kunne finde på at læse Rune Engelbreth Larsen«, er der vel næppe heller nogen grund til at blive ved med at skrive om ham.

Og der er sikkert andre end mig, som gerne ville se tekster med en smule indhold på disse sider.

Med venlig hilsen
Per H. Lundbech

 


 

SVAR

 

Kære Per H. Lundbech!

Jeg fandt dit spørgsmål i Erwins papirkurv og kan ikke nære mig for at svare. Det er selvfølgelig omsonst. I hører, hvad I vil høre, I spørger ikke for at få svar, men for at underbygge jeres på forhånd så veltømrede teorier om både dit og dat. Som præsten, der læser bibelen. Det var selvfølgelig derfor, dit brev havnede, hvor det gjorde ...

Here goes anyway:

Vi pisker ingen døde heste. Vi morer os derimod ganske fortrinligt. Folk, som kender Erwin (og regner med, at han er den samme som altid), ved, at han, som han selv udtrykker det, 'har en meget udviklet form for humor'. Vi var triste over, at Faklen skulle gennemgå skilsmisse, og vi kæmpede med næb og kløer for at redde stumperne. Men nu, hvor alt, for os at se, er forbi, er der ikke så meget andet at gøre end at le.

Erwin har altid provokeret og forarget med denne noget sorte humoristiske sans, og jeg er sikker på, at både Johannes Møllehave, samtlige af landets folkekirkepræster, Nicolas Barbano og popokkultisterne vil være enige med både dig og Faklen (som jo i den sidste tid er røget ned i Erwins auralæser-skuffe) i, at han kun gør, som han gør, fordi han er jaloux og misundelig på jer alle sammen. Det går jo så godt for jer, og så skidt for ham, ikke? Han er med andre ord en ulykkelig stakkel, som vi bør have ondt af i stedet for at være vrede på. Hvis det er sådan, I tænker, vil jeg virkelig ikke ødelægge det for jer ...

Sådan er det og har altid været på den anden side af hegnet. Andet gør måske for ondt. Vi griner stadig, når der er noget, vi synes er sjovt. For resten undrer det mig slet ikke, at du finder OENWS rædsomt kedsommelig, du fik vist heller ikke alverden ud af 'Døden', gjorde du? Måske er du simpelt hen bare vokset fra Neutzsky-Wulff. Lykke på rejsen.

Helena