FARVEL TIL FILOSOFIEN?

 

Jeg er ikke en skid inde i alt dette her du har startet (og med de cirka 1000 sider hvor diverse tågere enten hader dig eller udtrykker ubevidste ønsker om at indlede et underkastelses forhold til dig så må du jo have gjort et eller andet), men er det egentlig ikke lige meget. Alle disse mennesker er jo egentlig kun fascineret af deres egen viden og »filosofi«, burde vi ikke bare droppe vores konstante søgen efter svar etc og lærer at værdsætte livet som det er (og det emne synes jeg ikke vi skal kommenterer, det er jo forbudt for børn!!)

 


 

SVAR

 

Det er en fristende ide at sige filosofien farvel - Ray Bradbury lægger en af de mest overbevisende apologier for det litteraturløse samfund i munden på bogbrænderen i »Fahrenheit 451«. Hvad skal vi egentlig med alt dette fortænkte sludder? Er det ikke meget bedre at lade sig belære af livet, og så videre, og så videre?

Problemet er, at det ufilosofiske menneske ikke eksisterer. Det er lidt som det »upolitiske«, som kun er upolitisk i den forstand, at han er 100 % i overensstemmelse med de aktuelle magthaveres ideologi, som er usynlig, fordi den er »verden«, som vi oplever den, fordi den er indeholdt i dette lille som.

Livet er filosofi, hvis ikke en nulevende filosofs tanker, så en afdød. Det sidste beroliger os som regel, idet vi måske mener, at han ikke længere kan bide os.

Og dog er intet mere kvælende end gamle tænkeres dødsgreb. Det er ikke så galt med en Schopenhauer, som erkendes som filosof, det vil sige en mand med skøre ideer.

Det er langt mere problematisk med en Darwin eller Freud. Ja, for disse mennesker opfandt jo ingenting, de opdagede noget.

De ville ikke binde os noget på ærmet, kun vise os det. Det er sådannes tanker, der udgør de ufilosofiskes filosofi.

Mener du, at vi så vidt muligt bør hjælpe vore medmennesker i stedet for at gøre dem fortræd? I så tilfælde er du elev af en moralfilosofisk skole.

Mener du, at der findes en ydre verden uafhængig af vores opfattelse af den? Så er du empirist, ca. 1750.

Det betyder ikke noget, at du aldrig har læst en bog om oplysningsfilosofferne. Eller rettere: Det betyder alt.

Jo mindre filosofi vi læser, jo mere fanatiske tilhængere er vi af en bestemt filosofi, den, vi ikke selv har valgt, fordi vi ikke har haft nogen forudsætninger for at vælge den. Vi tror, den er verden!

Vil du gøre dig fri at filosofien, må du altså først og fremmest læse en hulens masse af den. Så må du imidlertid også belave dig på, at »livet« forsvinder.

Helledusseda! Hvordan kan du påstå, at du ikke er filosof?

Du har jo ene mand løst den gåde, filosoffer i årtusinder har måttet give op over for. Du kender - ifølge dit brev - (fanfare!) »livet, som det er«.

Du alene har løftet Isissløret og kan fortælle os andre ufrelste, at det hele såmænd er enkelt nok - er enkelhed ikke den sande visdoms kendemærke - a rose is a rose is a rose. Du må undskylde, hvis jeg ikke bukker.

Du ved ikke en skid, siger du, jo min ven, du ved alt for meget, du er en sand troende. Men jeg skriver for tvivlere.

Jeg ved godt, det ikke altid virker sådan. Vi vil jo så gerne have svar og forstår ikke, at vi allerede har alt for mange af dem.

Verden lader sig da meget let dele op i dem, der tror og ikke tror på et eller andet, Gud, relativitetsteorien eller Neutzsky-Wulff. Og mange af disse er naturligvis troende.

Nogle tror at kunne lære af mig at spørge hensigtsmæssigt. Andre mener at finde det, de søger, i facitlisten til mine bøger, som atter er facitlisten til verden.

De deltager ikke længere i diskussionen. De er relikviedyrkere.

De finder et eller andet af mit - en bog, et blad, en udtrådt morgensko - og mener herved at være frelst. For sådanne er den næste bog, som erstatter alle udråbstegnene i den forrige med spørgsmålstegn, altid ubekvem.

Det er ligesom at få at vide, at ens pensum er dobbelt så stort. De venter på, at filosoffen skal dø, så man kan holde ham på noget.

Eller også dør han for dem, og de for ham. Filosoffen henvender sig altid til de endnu levende.

Så ja, jeg forstår din irritation over alle dem, der er nyforelskede i Neutzsky-Wulff, tror, de er gift med ham, eller føler sig svigtet af ham, de sværmende kærester, de besiddende ægtefæller og de fraskilte, stivfrosne af raseri. Internettet er fuldt af disse sære fisk.

Men havet var ikke levende, hvis det ikke kastede om med stenene, hvor ubehageligt det end må være for dem. Og svaret er ikke at læse færre bøger, men derimod at læse flere, og helst ikke alle sammen af Neutzsky-Wulff.

Din fromme, rene verden uden tanke og geometri kommer du nok til at opgive. Det er ellers et interessant projekt, en tilbagevenden til brøleabernes Nirvana. But I don't think even you can pull it off ...