FORFATTERKURSUS

 

Hej Erwin.

Jeg har skrevet før men fik intet svar - hvorfor, fandt jeg ud af, da jeg læste »sumerisk«. (Men det er jeg på en måde ikke ked af, da det jo tvinger/tvang mig jo til at tænke en ekstra gang over det jeg har læst) Men nu har jeg et par spørgsmål som jeg tror også kunne interessere andre læsere:

1: Kunne du ikke skrive lidt mere om det forfatterkursus som du har omtalt lidt her på siden?

2: Hvis man (som jeg) er på venteliste, hvornår kan man så forvente (så`en cirka og forudsat at der ikke kommer et ekstrahold)at det begynder?

3: Hvad er kunst ifølge din mening?

Venlig Hilsen
Kenneth Sarring

 


 

SVAR

 

Kære Kenneth

1: Forfatterkurset var jo et tidligt forslag til, hvad der kunne komme på kurset af »fag«. Det endte så med mystagogik, bibeltime og Shakespeare.

Da disse ofte går over de berammede to timer og er uhyre koncentrerede, skønner jeg på nuværende tidspunkt, at et fjerde fag simpelt hen vil blive for meget. Hvis der skulle vise sig større interesse for dette, må vi jo se, hvad vi kan finde ud af.

Indtil videre kører vi med et kursus på tolv weekender og et enkelt hold på 50. Måske får vi et nyt hold op at stå i løbet af de næste måneder, som så vil begynde forfra.

Det kan også tænkes, at det først bliver til efteråret. Vi kan måske så sideløbende med dette »begynderhold« have et »fortsætterhold«, og der vil det naturligvis være nærliggende at spørge det gamle hold, hvad de kunne tænke sig i denne retning.

Nye elementer vil komme til hele tiden. Til foråret går jeg således i gang med »den ultimative Neutzsky-Wulff-roman« RUM.

I et kvart århundrede nu har jeg læst mine bøger højt for et udvalgt »prøve-publikum«, mens jeg skrev dem. Dette muliggør, at jeg på forhånd kan konstatere, hvor mine læsere vil falde hen, blive desorienterede, og så videre.

Jeg kan med andre ord stille mig selv spørgsmålet: Does this work? mens jeg stadig kan gøre noget ved det. Disse screenings er som regel foregået for et publikum på en tyve-tredive mennesker - af pladshensyn.

Den første gang - det var romanen GUD - var Shu-Bi-Dua iblandt tilhørerne, hvad Michael Bundesen senere gjorde mig opmærksom på, da jeg medvirkede i hans morgenprogram på TV. Fra at være tilfældige bekendtes bekendte blev kredsen bredere efter udsendelsen af OKKULTISME, og de småkurser, som skulle blive forløbere for Vinstrup Kulturhus, kom i gang.

Det var selvfølgelig mest københavnere (deriblandt Niels Petersen, som jeg har kendt, siden han var en lille rødhåret dreng, der udgav NOSFERATU, et fanzine, der ikke ulig Faklen kæmpede for borgernes rettigheder i samfundet, i dette tilfælde vampyrernes, som han i en medrivende leder - og i fuldt alvor - beskrev som »en misforstået og sjoflet minoritetsgruppe«). Efterhånden blev pladserne dog fyldt med Faklens senere samlede redaktion, som altid ved mindste anledning valfartede til Digterens By.

Hvorom alting er: You're drafted! Fra om nogle måneder vil de arme kursusdeltagere i Vinstrup blive tvangsindlagt til oplæsning af Forfatterens nye roman, som for en gangs skyld bliver en rigtig tyk bog.

2: I går og i dag fik vi tre tilmeldinger, but Hey! det er undtagelsen. Det andet hold løber langsomt fuldt.

Også fordi der selvfølgelig vil være folk, der efter et antal gange ikke føler, de har kræfter eller økonomi til at følge kurset længere, og disse pladser bliver så fyldt fra ventelisten. The fact of the matter er, at vi på nuværende tidspunkt har 28 på hold 2, hvoraf du er nummer 12.

Så enten skal der altså falde 12 fra eller komme 32 til, og det er nok ikke så sandsynligt de første par måneder. Så det bedste, man kan gøre, er nok i virkeligheden at prøve at få folk fra sin bekendtskabskreds med eller på anden måde gøre reklame for kurset der, hvor man har sin gang.

3: Når man vil undersøge, hvad en ting er, især en, som der er så delte meninger om, vil det ofte være en god ide at gå tilbage til dens udspring. Som du vil vide, hvis du har læst min lille For-Historie VERDENS HISTORIE, var kunsten oprindelig et magisk-kognitivt værktøj.

Genesis er et lidt mere avanceret, men alligevel godt eksempel. Ved at konceptualisere en »drømme-tid«, hvor alle fænomener og institutioner blev til, forsynede det primitive menneske verden med en orden, som gjorde det muligt at beherske den gennem prognose.

Det er ikke muligt meningsfuldt at tale om en kunstform, som ikke har dette formål. En beskrivelse af en hypotetisk præ- eksisterende verden (realisme) er journalistik, ikke litteratur - ellers ville jo også ethvert amatørfotografi være at foretrække fremfor Van Gogh.

Der er altså ikke meget af det, der udkommer i dag, der kan kaldes kunst eller litteratur. Einsteins relativitetsteori forandrer den måde, vi ser på verden på, og dermed verden selv.

Det er litteratur. Peter Høgh forandrer ikke noget som helst.

Ingen kunne nogen sinde mistænke Johannes Møllehave for at være psykopat. Og så skal man ikke belemre verden med sine skolestile.

Selvfølgelig er det en bred definition, der kalder videnskabelige teorier litteratur (men ikke så bred som den, der indbefatter Klaus Rifbjerg). Ifølge denne brede definition ville også Faklen i almindelighed og Mesterspillet i særdeleshed indgå i mit forfatterskab (at Dore ikke selv satte hver eneste streg i sin billedbibel, is beside the point - it was one brain and a hundred hands).

Problemet med sådanne »eksperimenter« er, at deres rent litterære værdi ofte er ringe. De videre grænser arbejder i sidste ende imod digterværket, der opstår som en kamp mellem indhold og form.