HOLDNINGER

 

Kære Erwin

In medias res. Min forvirring består i, hvor grænsen er mellem viden og holdning, og om disse meningsfuldt kan separeres.

I dit forfatterskab skriver du følgende:
- Man skal ikke have holdninger til verden.
- Holdninger er desinteresserede (ligesom principper)
- Holdninger repræsenterer med andre ord en slags ingenmandsland mellem videnskab og lidenskab, som bør forblive ubeboet.
- Når det gælder videnskab, er holding simpelt hen fordom, flade skilte malet af bevægelser mod dit og dat. Når det gælder lidenskab, er den en modbydelig anmasselse.
- Holdninger er ligesom meninger. Det er noget man har i stedet for viden.

Viden uden holdning, kan vel sidestilles med, at man ikke tager stilling til viden, og hvis man ikke tager stilling til det, er et reelt fremskridt umuligt.

Hvis vi antager, at ovenstående er sandt, bliver følgende sætning meningsløs: »Holdninger er ligesom meninger. Det er noget man har i stedet for viden«.

Rent sprogligt er en radikal holdningsløs indstilling ikke mulig. Men er sproget ikke det, der konstituerer verden!?

Begrebet »holdning« kan nogenlunde inddeles i følgende kategorier:
- Fordomme (udelukkende negative. Herunder indgår også anmasselser mod lidenskab)
- En indstilling til livet (kan både være positiv og negativ)
- Hensigtsmæssige (bruges i forbindelse med viden)
- Stillingstagene (bedømmede: Books are well written, or badly written)

»Man skal ikke have holdninger til verden« – er dette muligt og overhovedet ønskeligt?

Det forekommer mig, at du sidestiller holdninger med fordomme – eller hvordan skal det forstås?

Venlig hilsen
Jesper F. Jørgensen

 


 

SVAR

 

Kære Jesper!

Jeg syntes egentlig, jeg (som sædvanlig) havde udtrykt mig forbilledligt klart, og det tror jeg egentlig også, jeg har. Din reaktion er nok snarere henefter forrige århundredes skepsis over for ateisten – det var jo nok bare sådan en facon, for sådan noget kan man da ikke i fuldt alvor mene!

Der er således ingen tvivl om, at den hellige holdning har overtaget efter Luthers katekismus. Let's face it: Vigtigere end sex, food & shelter er alibiet for livsuduelighed, det, der tidligere hed Livsløgnen.

Når vi har en holdning, er vi med. Vi betyder noget.

»Viden uden holdning, kan vel sidestilles med, at man ikke tager stilling til viden, og hvis man ikke tager stilling til det, er et reelt fremskridt umuligt.« Denne sætning er klart meningsløs, i den forstand, at den er en nedforkortning ad absurdum af det oprindelige radikale statement.

Og så den populærfilosofiske evergreen: Det, vi ikke er enige i, er en »selvmodsigelse«, det vil sige, det er »indlysende«, at det ikke kan forholde sig sådan. Føj dertil meningstomme udtryk som »fordom«, »negativ«, »positiv« og »indstilling«, og forvirringen er komplet.

»Ingenmandsland mellem videnskab og lidenskab« derimod siger, ret forstået, det hele. Vi kan have viden om tingene, det vil sige om, hvordan forskellige mennesker opfatter dem.

Hvis den skal være viden, må den være ganske lidenskabsløs. »Nazister er onde« er ikke en videnskabelig påstand.

Vi kan højst konstatere, om diverse modeldannelser fører til målet for de mennesker, der subskriberer på dem. Er dette holdning?

Åbenbart ikke. Derudover kan vi have interesse i tingene, det vil sige appetit på dem, hvilket kan føre til mere eller mindre private modeldannelser.

»Jeg elsker Helena« er ikke en videnskabelig påstand, så lidt som »Tuborg smager bedre end Carlsberg«. Men det er heller ikke nogen holdning.

Som det vil fremgå, er der ikke noget som helst i vejen for, at vi kan holde os til disse to typer udsagn, de videnskabelige og de lidenskabelige. Hertil kommer så Holdningen, som jeg postulerer som overflødig og skadelig.

Den er ikke videnskab, og den er ikke lidenskab. Udsagnet »Nazister er onde« er ikke en videnskabelig påstand, og det er heller ikke udtryk for nogen personlig præference (det ville hedde »Jeg hader nazister«).

Det prøver og giver sig ud for at være begge dele, og er derfor ingen af delene. Det er et såkaldt persuasivt udsagn, en forklædt imperativ.

Det egentlige budskab er: »Dræb nazister, kommunister, homoseksuelle, jøder!« Som man vil forstå, kan det bruges på hvem som helst.

Det er en mulighed for de meningsdannende, som altid er magthavernes talerør, og derfor en essentiel del af statens koercive magt, til at få os til at dræbe hvem som helst, vi måtte få udpeget. Dette er Holdningens eneste funktion, simpelt hen fordi der ikke er noget andet, man kan bruge den til.

Man kan selvfølgelig erstatte Dræb med Indespær, Indlæg, Forbyd eller Censurer, men det er selvfølgelig irrelevant. Læg også mærke til, at ingen af de to første typer udsagn har denne egenskab.

Hverken »Nazist betyder National-Socialist« eller »Olsen har en aversion mod rødhårede« kan oversættes til den ønskede (etiske) imperativ. Eller sagt på en anden måde: They don't make us kill!

Hvordan kan altså nogen forsvare at være andet end holdningsløse? Hvorfor kan nogen ønske at være dræberrobotter?

Måske gennemskuer de ikke mekanismen. Sikkert er det, at de ikke ønsker at gennemskue den.

Hvorfor? Fordi Hr. Enhver er fuld af had.

Samfundet tillader ham ikke at opfylde en eneste af hans drømme. Dem, der synes at gøre det, ved at elske eller kæmpe for et eller andet, må uskadeliggøres.

Sådanne mennesker har ingen holdninger, skønt de af og til kan føle sig forpligtet til at lade, som om de har det, for at forsøge at opnå en vis accept, for at de blodløse skiltebærere skal »solidarisere« sig med dem. Hvem skal bo i Palæstina/Israel, Palæstinenserne eller Israelerne?

Skal Olsen eller Larsen drukne, når der kun er en redningsvest tilbage? How we wish we knew, så vi kunne indsende løsningen på livets krydsogtværsopgave og få vores præmie!

Hverken den ene eller den anden part kæmper for »retfærdighed«. Hvilken mor ville give sit barn retfærdighed i stedet for mælk?

Svaret er desværre: Alt for mange – de vil hellere være med i et talk show. Alligevel er der jo nogle, der synes at komme godt fra at være lidenskabelige, at nå deres mål, stille deres begær, blive lykkelige.

Og det er i hvert fald uretfærdigt. Dem hader vi, mere end dem, der daglig gør os ondt.

Det er det, vi skal bruge Holdningen til. Det Gode dræber.

Og det vil blive ved med at dræbe. Også de »onde« dræber af og til, men af kærlighed.

De gode og retfærdige dræber kun af had. Den, der kan tale om godt og ondt, kender ikke kærligheden.

Han er en Hader. Kan vi blive holdningsløse, kan vi måske blive mennesker.

Did you get it this time? Hvis ikke, har du hverken tænkt eller læst igennem. Og før du har det, er der næppe mere, jeg kan gøre for dig.

Hilsen Erwin