HVAD ER MENINGEN?

 

Hvorfor fremstiller du Kvinden, du elsker til frit skue i nøgenhed og læder for alles øjne?

Har du ikke sagt, at blufærdighed er Kvindens eneste dyd - eller noget i den retning.

Svar mig, hvad er meningen!

Venlig hilsen Hvemsomheslt

 


 

SVAR

 

Erwin har bedt pænt om lov, hver gang han har sat et billede af mig på hjemmesiden, og jeg har sagt ja (næsten) hver gang - hvad gør man ikke, for at gøre sin mand glad? Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor forarget du (og mange andre) ville være blevet, hvis jeg havde givet grønt lys hver gang ...

»Blufærdighed er Kvindens eneste dyd« - det var dog frygtelig chauvinistisk! Den neutzsky-wulffske filosofi roser vist mere kvindens intelligens, skønhed og styrke. Men det er selvfølgelig svært at blive forarget over.

Helena

 

Jeg har nok svært ved at forestille mig, til hvilke dybder af kønsløshed min samtid er sunket, men der var engang, hvor en mand erobrede en kvinde (somme tider fra en anden mand) og siden med stolthed fremviste hende. Hvorfor skulle han tilsløre hendes skønhed for sine rivalers afmægtige begær?

Nu om stunder, hvor manden er en biperson i sin hustrus liv og deler hendes opmærksomhed med familie, omgangskreds og kolleger, er det naturligvis forståeligt nok, at han tilslører hende. Den kvinde, der ikke tilbeder sin mand, som han tilbeder hende, ligger måske, måske ikke i med naboen - gør det i grunden nogen forskel?

TRO er hun i det mindste ikke. Men måske er dit lille bøvs blot et udtryk for en generel seksualforskrækkelse. En kvinde, der gør sig umage for at vække en mands begær ...!

I grunden siger Helenas svar jo det hele: Kærlighed og glæde er ikke noget at skamme sig over. Vi behøver altså ikke at være anonyme - som du.

Erwin