IDEALISME ELLER MATERIALSIME?

 

Kære Erwin.

Jeg er på det sidste kommet stærkt i tvivl, om du egentlig opfatter dig selv som idealist eller materialist. Kan du eventuelt uddybe dette?

Jes Sørensen

 


 

SVAR

 

Kære Jes!

For at citere en af mine forelæsninger: »Den moderne mystagogik er således på en måde lige så synkretistisk som sine forgængere blandt mysteriereligionerne i sin sammenstilling af så forskellige videnskabelige discipliner som historie, biologi og fysik. Ydermere accepterer den som sagt 'forældede' verdensbilleder som modeller med en begrænset applikation - lige så begrænset som sociologi og økonomi.

Dens modelakrobatik må forekomme gennemsnitsakademikeren svimlende. Unge politiske systemer bekymrer sig lige så lidt om usable power, som nye retssystemer om permissible evidence.

På samme måde er denne forskning en art ren nysgerrighed, en rulle film, inden den når billedredaktørens skrivebord, fuld af overbelyste og hovedløse shots, men også censur- og værdifri. Den er en ung pige, hvor den akademiske forskning er en gammeljomfru.

For den første er verden en kærlighedsaffære, mens den sidste har nok i sine lavendelduftende kærestebreve fra tresserne. Det er som kristendommen og andre bogreligioner, der er fulde af religiøs ekstase og mirakler, hvoraf uheldigvis det sidste indtraf for et par årtusinder siden.

Det er god tone at gå uden om det 'religiøse'. Mystagogikken accepterer rask væk det religiøse som en af hjernens 'modes'.

Det er god tone at gå uden om materialistiske og mekanistisk- reduktionistiske teorier, der anskuer levende væsner som rene maskiner. Mystagogikken benytter uden rødmen dette synspunkt.

Det er god tone at gå uden om den fanatiske positivisme, som ikke accepterer andet end variabler og protokolsætninger. Mystagogikken tager dette som sit epistemologiske Gamle Testamente.

Ingen videnskab er mere materialistisk (mennesket er en maskine), ingen mere idealistisk (den ydre verden eksisterer ikke), ingen mere deterministisk (den genetiske kode afgør vores politiske standpunkt), ingen mere indeterministisk (kausalitet er en statistisk prognose). Det samme gælder dens menneskesyn: Ingen er mere højreorienteret (slaveriet var en mild udgave af industrialismen), ingen mere venstreorienteret (demokrati er borgerskabets diktatur), ingen mere altruistisk (at hjælpe den svage er den stærkes eneste eksistensberettigelse), ingen mere kynisk (99 % af befolkningen er idioter).

For enhver sekteriker må noget af dette nødvendigvis forekomme selvmodsigende, og vi lever i et sekterisk samfund, hvor pointen altid i sidste ende er, ikke sandheden, men solidariteten med kliken og den gode tone i den lokale selskabelige forening. I denne barnedåbsstemning kan imidlertid ingen nytænkning komme til orde.

Så vi er nødt til at forlade kirken. Extra ecclesia salus est.«

I øvrigt vil jeg henvise dig til RELIGION 6.