HVORFOR LOD DU DIG TITULERE KONGE?

 

Kære Erwin

Det er jo som bekendt let at være bagklog og sige at Runes & Co åbenlys forelskelse i dig på et tidspunkt måtte give bagslag. Men bærer du ikke selv lidt af skylden, når du lod dig titulere konge og tillod så stor uselvstændighed hos dine disciple?

Hilsen Jes

 


 

SVAR

 

Kære Jes

Ja, det er let at være bagklog, og ja, du har selvfølgelig ret. Men den slags er jo ikke noget, man sætter sig ned og beslutter.

En af fakkelfolkene ringede mig på et tidspunkt op og sagde, at han måtte tale med mig, og at det kun kunne ske in person. Jeg sagde lidt overrasket okay, og han stormede over fra Jylland.

Næppe var han imidlertid inden for døren, før han kastede sig for mine fødder og svor mig evig troskab! Hvad gør man så?

Jeg er bange for, at jeg slog en høj latter op, hvorefter jeg trøstede ham og forklarede ham, at dette ikke var Camelot. Men han insisterede, som tilbedere ofte gør, og snart fulgte andre efter.

Ja, jeg kunne have bedt dem om at gå pokker i vold. Spørgsmålet er, hvor de så var gået hen.

De var alle af en bestemt type, som forlæser sig på Nietzsche, og hvis ridderlighed hovedsagelig består i at se ned på alle andre. Det var nærliggende at forklare dem, at ridderens første pligt tværtimod er at forsvare de svage.

Og hvis nu denne grundlæggende humanisme kun kunne installeres i disse ubefæstede sjæle som Prince Valiant? I'm not kidding.

Disse unge menneskers interesser var kampsport, »satanisme« i Crowley-variationen, og så videre i samme dur. En af dem erklærede det som sin uforbeholdne mening, at alle homoseksuelle burde skydes.

So I took up the challenge. I stedet for at sige knight my foot og sende dem videre til en vis slags hyggeklubber, hvor man går med skrårem og vil frelse Danmark, sagde jeg: Vil I vide, hvad en ridder er?

Og det ville de gerne - til en vis grad. Naturligvis syntes de ofte, at jeg gjorde dem til en flok bleeding heart intellectuals i stedet for »rigtige mænd«.

Da vi kom i kontakt med Hell's Angels, var der mindst een, der overvejede at tage springet. Man burde i det mindste alliere sig med disse brave folk, som man havde så meget tilfælles med(?) i stedet for, som jeg hele tiden insisterede på, blot at behandle dem som endnu en minoritetsgruppe, hvis rettigheder skulle beskyttes.

Den ydre årsag var en episode, hvor jeg stemplede en spontan »aktion« som hærværk og forlangte, at man undskyldte og udbedrede skaden. Den var svær at sluge!

Ofte trak jeg på smilebåndet, når universitetets lærerstab kaldte fakkelfolkene for bøller og sammenlignede dem med nazister. De skulle have set dem, hvis jeg ikke havde holdt dem i tømme!

Igen og igen måtte jeg forklare dem, at venlighed, forståelse og respekt for andre mennesker er dobbelt så godt som at have ret og kæmpe for den gode sag. Derfor forfattede jeg den »fædrelandssang«, som indledte det første nummer og lagde bladets linje.

Uheldigvis kunne bladet trods alle mine anstrengelser ikke holde den selvironiske tolerante tone, som hermed var slået an. Når en eller anden med et horn i siden på Folkekirken arrangerede en offentlig afbrænding af bibler, var Rune straks fyr og flamme.

Her kunne vi komme med vores fakkel og profilere os. Så måtte jeg igen forklare ham, at bogbrænding ikke stod på Faklens program.

Nu løber selvhøjtideligheden, paranoiaen, hensynsløsheden og forråelsen ikke overraskende grassat på Faklen. For nylig medførte et reklame-stunt, der næppe var i bedre smag end Pia Kjærsgårds annoncer (som i det mindste har et stænk af humor) og utvivlsomt har skadet indvandrerne en hel del mere, at Venstrefløjen i en pressemeddelelse fra Enhedslisten endelig slog hånden af bladet som uansvarligt og totalt hensynsløst over for de grupper, hvis sag det foregiver at tale. Sådan går det altså, når »kongen« er blevet gået.

Vel, jeg tog det aldrig særlig alvorligt. Måske så jeg mig selv som en slags ikke-voldelig Fulton-skipper, der fik forstyrrede unge mennesker ind på en knap så destruktiv tankegang. Fra LSD til filologi, fra martial arts til mag. art. og fra queer- bashing til et forsvar for minoriteters rettigheder - det kunne da have været værre ...