DEN LUKRATIVE KURSIST

 

DEN LUKRATIVE KURSISTS KONFESSION
- eller undskyldning.

Jeg sank lige en ekstra gang, da jeg så min »lukrative forretning« omtalt i »Ugens nyhed«:

Der kan jo også gå sport i at give så lidt som muligt igen for det, man modtager. Et kursusmedlem havde en overgang en lukrativ forretning med at sælge Neutzsky-Wulff-bøger, som var stjålet på bibliotekerne.

Dette tiltag må vist nærmest kaldes genialt: Den foretagsomme herre forhindrer forfatteren i at få bibliotekspenge, SAMTIDIG MED at han udkonkurrerer boghandlerne, så jeg heller ikke får nogen royalty!

Touché! Jeg kan så oplyse, at den lukrative forretning endte med at blive knap så lukrativ. Tværtimod. Bøgerne er nemlig alle leveret til biblioteket, hvor de står på en hylde somewhere. Den oprindelige sælger af bøgerne, der knap nok kunne huske, hvor hun havde dem fra, har stadig den endelige fortjeneste (Jeg skulle sælgde dem på en andens vejne).

Da jeg nede på biblioteket gjorde sammenhængen forståeligt for den tilstedeværende ekspedient, famlede hun med bøgerne, som om hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med dem. Efter behørig konsultation med overbibliotekaren og nærmere studier af bøgerne, takkede hun mange gange og meddelte, at de nok skulle blive registreret igen og stilt op på deres plads. Og der er de altså nu. Indrømmet: Det var lidt morsomt at se den kortvarige forvirring. De har vist ingen procedurer for den slags situationer.

»En dråbe i havet« var Helenas ord. Sandt nok. Det er vist desværre almindelig praksis at stjæle dine bibliotekspenge. Åbenbart, så er i hvert fald een af dine læsere (undertegnede) nu gået hen og blevet idealistisk på egne vegne. How weird in these times...

Jeg skal så benytte lejligheden til at opfordre andre til at gøre det samme, nemlig at tilbagelevere stjålne biblioteksbøger. Yes - you heard me. It's not that hard -- eller mærkeligt.

Venlig hilsen
»Det lukrative kursusmedlem«
Dennis Decker Jensen

P.S. Den oprindelige sælger undrede sig over, hvorfor jeg overhovedet afleverede bøger tilbage, der ikke engang var stjålne af mig selv: Hun havde selv købt dem fra en anden... Jeg kom til at nævne noget så forfængeligt som ordet »samvittighed«, men hendes ansigtsudtryk viste med al tydelighed, at hun mente sig selv i samtale med en nutcase going down down down. Ingen forståelse fra den side...

 


 

SVAR

 

Ja tænk, hvis det kunne gribe om sig! I det mindste er der nok ikke så mange længere, der føler den helt store trang til at prale af, at de stjæler (fra) deres erklærede yndlingsforfatter ...