RITALIN TIL BØRN

 

Jeg vil meget gerne høre din mening om brugen af Ritalin til børn. Jeg har en datter på 61/2 år og hun har fået Ritalin i et år nu. Min datters hjernemæssige udvikling er ikke alderssvarende. For et år siden var hun ca. udviklet som en på 31/2 år men var 51/2 år i alder. Nu bliver der skrevet så meget om at man ikke kender langtidsbivirkningen af ritalin når børn får der i alderen 5-6 år. Min datters udvikling går MEGET langsom, det er ikke meget hun har lært i forhold til for et år siden. I starten da hun fik ritalin så det godt ud. Det skal lige siges at mn datter får det fordi hun er hyperaktiv + hun har epilepsi og hjernedysfunktioner/skader. Hvad mener du om det at give børn ritalin i sådan en tidlig alder. Det er filadelfia der har sat hende igang med ritalinen.

Håber at høre fra Dem, da jeg tænker og tænker på hvad det er der skar med min datter og er det godt at hun får ritalin.

Venlig hilsen
Katja Nielsen
en bekymret mor mail katja.@teliamail.dk

 


 

SVAR

 

Kære Katja!

Jeg forstår godt din bekymring. Ritalin er et amfetaminpræparat, godt nok et af de mere ufarlige, men naturligvis lige godt et receptkrævende stof med risiko for tilvænning.

Desværre er forholdet mellem medicin og terapi jo i høj grad en modesag. For nogle år siden så man med mistillid på psykofarmaka, nu bruger man i stadig stigende grad disse stoffer som »wonder drugs« - en rimelig balance er svær at finde.

På den anden side kan jeg jo heller ikke som lægmand rådgive i en behandlingssituation, jeg ikke har nogen indsigt i. Jeg synes, du skal lufte din uro for din læge og høre, om han mener, ritalin-behandlingen er absolut essentiel i din datters tilfælde.

Du skal altså ikke undervurdere din læges ekspertise, men heller ikke glemme, at du i sidste ende er bedst kvalificeret til at hjælpe dit barn, ikke som alternativ til lægebehandlingen, men som et virksomt supplement. Inddrag hende mest muligt i de daglige gøremål, snak endeløst med hende, vis hende billeder og fortæl hende historier, syng for hende og lad hende synge med.

Der er mange gamle sanglege, som er gået i glemmebogen, men som netop havde til formål at koordinere hjernens forskellige centre. Børn bliver kun voksne ved at blive behandlet som voksne, kan de holde på en ske, så lad dem røre dejen.

Springer hun fra det ene til det andet, så spring med. Lad dig ikke stresse af samfundets krav om, at nu skal hun snart i skole, og kan hun nu klare sig, og så videre.

Hvis hun gerne vil lege med andre børn, så lad hende endelig det, børn er ofte de bedste pædagoger, men hvis hun ikke vil, så lad hende - så vidt din situation tillader det - blive fri. Ofte er et ældre familiemedlem bedre end en supereffektiv institution.

Hvis hun hænger i mors skørter, så lad hende for guds skyld hænge, så længe hun vil. Hvis du prøver at gøre hende »selvstændig« og få hende til at »fungere«, vil det uvægerligt slå bak, og hun vil blive endnu mere ængstelig.

Skidt med, om hun kommer i skole som syvårig eller tiårig, bare hun bliver et helt menneske. Selvstændig bliver hun ikke ved at blive en del af et behandlingssystem, som stiller urimelige krav til hende, men ved at finde de ting, hun kan gøre selv.

På grund af samfundets ensidige krav er det fristende at opstille et udviklingshierarki, hvor din datter med den eller den behandling kan nå så og så højt. Men naturen har en evne til at kompensere, og hvis din datter mangler evner på visse områder, kan du være sikker på, at hun har dem på andre, måske endda i exceptionel grad.

Det er dem, hun skal finde, snarere end at halse hovedløst efter de andre. Som sagt er det svært at råde, når man står udenfor, men måske kan du bruge noget.

Mange hilsener til dig og din datter fra

Erwin