THE TEMPEL OF SET

 

Kære Erwin

Endelig sidder jeg med udgaver af både Okkultisme & Magi mellem hænderne, det kan faktisk lade sig gøre at få dem hentet op fra en eller andet fjernlager på det kongelige. Godt, jeg forventer naturligvis ikke at du har disse to bøger præsent, i samme grad som igangværende produktioner, men jeg ved samtidig, fra min læsning af dine andre værker, at hovedtemaet ikke nødvendigvis adskiller sig særligt, om det så drejer sig om skønlitteratur eller ovennævnte. Ja, ja, nu skal jeg nærme mig et egentligt spørgsmål (selvom generel hyggesnak kan virke så ufattelig beroligende): Hvordan betragter du The Temple of Set i forhold til den satanisme der prægede (præger?) tilgangen til astraliteten i fx. Okkultisme? Det kan virke en kende frækt af mig at gå ud fra at Temple of Set er dig bekendt, men trods alt ville det næsten undre mig om ikke du også her har, enten med irritation eller glæde, opsnappet essensen af dets virke.

Mange hilsner til kattene og jer andre
Pharnen

 


 

SVAR

 

Jeg har ganske rigtigt ingen anelse om, hvad The Temple of Set er, but let me guess:

1. Man blander den bibelske Satan og den ægyptiske Set sammen.

2. Man læser med flid Crowley.

3. Man opfatter kristendommen som næstekærlig (I wonder why) og føler sig højt hævet over slige ynkelige do-gooders. For a True Disciple of Set (TDS) er livets mening Selv-realisation (Mig, Mig, Mig). Det er nemlig menneskets natur at være ond og grusom og ikke rejse sig op for gamle damer i bussen.

4. Der er sytten grader i the Fellowship of Set (FS), hvoraf brevskriveren er fjerde, PGF-LIB (Pretty Gullible Fellow - Low Income Bracket).

5. Man udsender en månedlig publikation, The Eye of Horus, som koster 198 dollars i årsabonnement.

6. Efter dette svar vil organisationens tre medlemmer tilbringe søndagen med at messe THOTH TAKE TEETH, hvorefter forfatterens tænder vil falde ud.

How many did I get right?