THE TEMPEL OF SET - ACT II

 

Kære Erwin

Jeg har med fornøjelse læst den promte besvarelse af mit brev om Temple of Set, skønt det egentlige spørgsmål jo ikke er aktuelt, i og med du ikke kender ovennævnte. Jeg læser ud af dit svar en svag opfordring til at give dig en score, og jeg må sige, skønt der ikke er tale om en highscore, at der er visse af de punkter du nævner der strejfer det rigtige. Dog vil det vides, at selv ekstra bladets stjernetegn, til tider, kan passe for en hvilkensomhelst vædder eller en vandmand i tidens Danmark. Skæmt tilside, dette er ikke ment som oplæg til en lang vred religiøs disputs om templer eller andre helligdomme, blot vil jeg ikke lade dig, af alle, gå uvis omkring i Jylland, med en evig undrende mine: »Hva' var det dog egentlig med den der arrogante-teenager-realiser-dig-selv-one-in-a-million-satan-kult?«

Velvidende, både at du ikke føler min lakoniske humor alt for imtimiderende, men også at du sandsynligvis ikke ligefrem vil se dig nødsaget til at holde søvnen stangen, for at finde frem til mere information om emnet, vil jeg lige ganske sporadisk fortælle lidt om tingenes tilstand. Måske endda delvist gøre hån til skamme? (Men det er skam ikke et krav - læs blot videre).

Det drejer sig rigtignok om Ægypten, vi starter tæt ved rødderne af det materiale vi har overleveret. Det paradoksale ved dette er, at du formodentlig kender langt mere til landet end jeg selv, men, men, men... vi skal jo alle starte et sted. Jeg har da besøgt de seværdige seværdigheder on location, og oven i købet lykkedes det mig at få foræret Budge's oversættelse af dødebogen i Cairo. (Velsagtens som en af de eneste der tager helt til nilens land for at få en engelsk bog - jeg fik den iøvrigt af farmand, uden nogen parters fjerneste kendskab til den.)

Det drejer også om magi. Et »fænomen« du er bekendt med. Crowley læses ikke obligatorisk med speciel iver. Der arbejdes med magien som princip og teknologi, ikke som sanseløs necronomicon ripp-off eller endeløse hieratiske tungetaler. Men det er klart at der læses om emnet, for at vide mere, for at kunne anvende »sproget«. Jeg ved godt at du ved det, men jeg prøver bare at nærme mig en consensus. I lower my defenses, så kommunikationen virker mindre anstrengt. Måske er »flid« alligevel en meget god term når man taler om at læse Crowley? Du har jo selv læst ham, og mit eget beskedne kendskab har givet mig fornemmelsen af at det ikke er det hele der bare lige glider ned i svælget som en champagnebrus.

OK, det skal heller ikke tage hele natten. Med hvide krist er der som sådan ikke noget udestående. Jeg har sågar læst teologi i et par år, men mere for sprogenes skyld, hvis jeg skal være oprigtig. Man kan sige mangt og meget om slig kirkes historie, men det er vist dit bord. Det er selvfølgelig nemt at finde emner hvor uenigheden vil blomstre som tykke kæppe i hjulene, men hvis vi nu holder os til en, for mig at se, fundamnetal forskel. Synden! Hvis man selv skaber sin verden, er det omsonst at bede andre end sig selv om nåde. Xeper, står som symbol på denne skabelsesakt, kommen til eksistensen. Sikkert unødvendigt at skrive, men for en ordens skyld: Det er fra Ægypten. Xepera Xeper Xeperu, jeg er kommet til eksistensen og i min proces af denne kommen etableres processen af kommen til eksistens (coming into being). Nej, nej, le nu ikke med et: »Ha! Hvad sagde jeg: Mumbojumbo!« Medmindre, og det skal være din gode ret, hele mit projekt forlængst er afvist, men jeg aner da stadig et håb. Under alle omstændigheder må det da være dig undeholdende at følge nutidens ungersvendes stræben efter frihed. Ondskab og grusomhed er heller ikke et a priori hvorigennem det søges at ødelægge det for andre, eller brændemærke sig selv for den sags skyld. Et »hinsides godt og ondt« er mig dog heller ikke et farvel til kærligheden.

For lige at gøre det færdigt. Ja, der er et blad, og ja, også et gradssystem. Bladet er dog ikke helt så dyrt som du foreslår, og udgør kun et supplement til den vigtigste funktion i det forum, nemlig (og såre simpelt) at kommunikere med andre. Det være sig med andre affilierede i denne »filosofiens sorte skole«, eller med hvem andre man nu måtte ønske. Det kan være svært at sidde med Gilgamesh helt alene og så udlede de magiske principper. Det siger næsten sig selv at man heller ikke på Universitetet kan få fyldestgørende besked. Teologi havde en svag gnist, men også en mere dogmatisk indgangsvinkel. Jeg fulgte en periode læren af ugaritisk sprog, og det episke kom i visse stunder til sin ret, men magien var bare (og forståeligt nok) ikke temaet. (Selve den ugaritiske sprogundervisning viste sig hurtigt at være på højere niveau, end hvad jeg var i stand til at følge ordentligt med i, med en kun begyndende forståelse af det hebraiske).

For at vende tilbage til gradssystemet, så har det en interessant feature. Man skal naturligvis godkendes etc., det er der ikke noget nyt i, men den første »grad« er som sådan åben for alle. Journalister mv. der vil snuse til organisationen. Inden for et par år kan man så enten fortsætte eller droppe ud. Logisk nok, en af de to ting. Det skal understreges at undertegnede er i denne fase, og derfor er jeg stadig for ny til at kunne give nogen autoritativ fyldestgørende forklaring af organisationens mere komplekse sider. Men et par indtryk er hermed forsøgt forklaret.

Alle disse ord - hvad man ikke er stand til, når forkølelsen lurer bag hjemmets fire vægge på sådan en herlig torsdag aften. Hermed slut på denne lille opfølger af dit svar på siden.

Dette er egentlig ikke tænkt som indlæg til brevkassen, men jeg ved ikke om det vil gøre dig lettet (pga. tekstens lidt vide volumen) eller rasende (næppe), fordi mange forsøger at snige sig igennem med mere u-debat agtige sager via brevkassen. Hvad du gør med teksten skal jeg derfor ikke interferere.

Jeg er iøvrigt i gang med at trave den trælse vej for at udgive en bog, skrevet med en ven. Den er sateme blevet skæg. Ikke så omfangsrig som dine værker, og ved nærmere eftertanke er jeg lidt i tvivl om du vil bryde dig om den, men mit indtryk af dig er jo udelukkende baseret på dine tekster (bortset fra at vi en gang for 3-4 år siden trykkede hverandres hænder i fodgængerfeltet ved Stenosgade og Vesterbrogade, men det tæller vist ikke). Jeg supplerer dig med min e-mail, ikke fordi jeg forventer svar, men det bryder min anonymitet så du i værste fald kan skælde ud hvis det skulle være.

Igen hilsner til alle
Pharnen

 


 

SVAR

 

Tak for dit brev nummer 2, som har glædet mig med sin venlighed og intelligens. Desværre giver hverken din beskrivelse af »templet« eller et (kort) besøg på dets hjemmeside mig grund til at revidere min fordom.

For some reason er jeg jo blevet a household word også i mindre seriøse »okkulte« cirkler, hvorfor jeg får en del henvendelser af samme type som din. Og min erfaring er nu engang, at uanset, om sådanne organisationer kalder sig Temple of det ene eller det andet, så er modellen hentet fra Scientology: Hobby, a little money on the side, og mystiske autoriteter, hvor the High Priest of the Seventh Order of Magi som regel viser sig at være en mejerist fra Ordrup.

Tiltrækningen er åbenbar, man behøver ikke at studere latin eller hebraisk, men blot et overkommeligt brevkursus, for at blive en af the Enlightened Ones. Mysterierne er i øvrigt forholdsvis lette at producere, the Grand Master makes them up as he goes.

Opskriften på Isis-mysterierne bliver så (meget) lidt ægyptisk mytologi frit efter Larousse og kirkefædrenes tågede hentydninger til de romerske Isis-mysterier, som selv i deres fuldstændige form ville have fået en ægypter til at slå sig på lårene, tilsat en hel del Blavatsky og Fysikkens Tao. You see, pyramiderne blev i virkeligheden brugt til initiationer, etc. etc.

I'm sorry, but it's just not that easy. Først må du skaffe dig viden nok om epistemologi og religionsfænomenologi to beat the experts at their own game.

Derpå må du skille din hjerne ad og sætte den sammen igen. It's okay at læse Eliade og Okkultisme & Magi og synes, at det var da rigtig spændende.

You might even learn something - although probably not much. Men lad være med at tro, at du kan skyde genvej uden om tredive års udmattende studier, bare fordi det er noget med grader og sjove ord.

Og som jeg tror, du er begavet nok til at indse, siger jeg ikke dette her, fordi jeg ikke tager din stræben alvorligt, men fordi jeg gør det, ligesom jeg også tror, du er klar over, at jeg har status nok til at kunne blive millionær et par gange ved at sælge små kuverter med mystiske ord - og så demonstrerer det jo ikke den store forretningssans at anbefale folk at gå på det Kongelige Bibliotek eller Universitetet - sådan som det nu er. Jeg har netop recenseret en bog af en professor Rothstein, som er fuld af neologismer som »passificere«, fordi manden ikke kender forskel på »pacificere« og »passivisere« eller med andre ord er i besiddelse af en dannelse, man ikke ville misunde en gymnasieelev.

Men - og det er et stort men - pjat og mumbojumbo er ikke noget anbefalelsesværdigt alternativ til de akademiske analfabeter. Min egen logik-professor kunne ikke engelsk og oversatte derfor de logiske eksempler i lærebogen forkert, men det forhindrede jo ikke mig i at oversætte dem rigtigt.

Det resulterende eksamens-13-tal tørrede jeg mig i røven med, og opgav til sidst de endeløse pensum-orienterede detours. Men jeg kunne også både læse og skrive.

So my advice to you is: Gå så langt du kan on your own steam, eventuelt med afsæt i nogle af de mere solide universitetslærebøger. Og lad så mumlerne mumle og graderne grade. De er nemlig, når det kommer til stykket, alle sammen ekkoer af min barndoms veråb: Mor, mor, der er en hr. Jehova, han sætter foden i døren ...